Kristine Ulsø Olsen
Klokken 10:30 i formiddags, red danske Anne-Mette Lyager og DV-hesten Brandtoftes Sjubell e. Don Juan/ Ibi-Bell (opdr. Kirsten Bruun) op ad midten for sidste gang, ved det trestjernede CDI stævne i Drachten i denne weekend. I fredags red parret sig ind på en femteplads, mens de i går opnåede en fornem andenplads.
I dag måtte ekvipagen dog se sig slået af gårdagens nummer tre, hvilket placerede Anne-Mette og Sjubell på en tredjeplads. Med en procent i dag på 72,125, har parret i den grad startet året godt ud.
I dagens intermediare I klasse, opnåede Daniel Bachmann Andersen med Zepter e. Blue Hors Zack/Wolkentanz II en placering som nummer to med 67,211%. Den tidligere Blue Hors-hingst, Glock's Romanov e. Rohdiamant/ Grundstein II var til start i Grand Prix Kür med hollandske Hans Peter Minderhoud i sadlen, hvor de sluttede som nummer to efter en ridt til 74,425%
Se resultater HER