Signe Wiese
Region 1 indebyder til generalforsamling den 31. januar kl 19.30, Uvelse Fritidscenter, Gørløsevej 6A , Uvelse, 3550 Slangerup Regionen byder på kaffe og kage, der kan også købes øl og vand. Kom og hør hvad der er sket i løbet af 2012 i regionen, og hør hvad der er på programmet i det nye år. Vi har brug for nye repræsentanter, så hvis du har lyst til t være med i vores fællesskab og gøre en aktiv forskel i organisationen eller præge, hvad vi laver i regionen, er det ved generalforsamlingen, du kan blive valgt som repræsentant. Dagsordenen er i henhold til vedtægterne. På valg til bestyrelen er Mogens Pedersen og Mikala Bagge, der begge modtager genvalg. Vi skal i år vælge 6 nye repræsentanter, så husk at sende en fuldmagt til bestyrelsen, hvis du ønsker at stille op eller stemme men er forhindret i at deltage i generalforsamlingen. På generalforsamlingen vil blive uddelt 33 avlerdiplomer til ejere og avlere af heste, der har gjort en forskel i 2012, og årets vandrepræmie går til Familien Holstein i Roskilde for opdræt af elitehoppen Mont Clarissa, der i 2012 havde opnået 54 elitepoints.