Gå ikke glip af følfremvisningen i dag

18-10-2019 10:08

I dag fredag kl. 13.00 er der fremvisning af følkollektionen forud for DWB World Cup Foal Auction, der finder sted i dag kl. 17. ved World Cup-stævnet i Herning

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

I MCH Messecenter Hernings Hal M kan man i dag opleve en flot kollektion af 21 nøje udvalgte DV-føl, der vil blive fremvist kl. 13.00. Senere i dag kl. 17.00 kommer føllene under hammeren.

Det gælder for alle føl i kollektionen til DWB World Cup Foal Auction, at de er meget tiltalende individer, der komplimenteres af en interessant og stærk præstationsafstamning, som netop gør føllene meget aktuelle – om det er til sport eller avl.

 

Imponerende kollektion af springføl

Dunhammergaards Sacre Ceur e. Perignon/ Carano/ Limaro: Dunhammergaards Sacré Ceur er et smidigt og velproportioneret hoppeføl med et dejligt årvågent udtryk. Hun har en tiptop balance og en adræt og kvik-ad-jorden galop. Hendes mor, Mon Ceur, er kåret i RDH og gik på fløjen som 4 års. Hun springer med utrolig stor kapacitet, forsigtighed og mod, og blev også udtaget til 4 års championatet i spring på Vilhelmsborg….

Copyright Ridehesten.com
Dunhammergaards Sacre Ceur. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Qarouba I e. Quarz Ask/ Clarimo/ Coronado: Qarouba I er efter hingsten Quarz Ask efter Quintero/Caretino. Quarz Ask, der med Karen Møller Rohde er en af de mest vindende heste i Danmark. Moderen Clarouba efter Clarimo er ¾ søster til hesten Clear the Way, den mest vindende 6-års hest i Danmark i 2018, vinder af 6-års championatet i 2018 og bedste danskavlede hest i 6-års-finalen til UVM…..

Authentic Dyhre e. Action Man Z Ask/ Numero Uno/ A’Khan Z: Elegant og velgaloperende hoppeføl. Authentic Dyhre er udstyret med store harmoniske rammer og en super balance. Hendes mor Nina Ricci kommer ud af Carsten Carstensens S-stamme og er datter af den legendariske Numero Uno og Angilina, der er en helsøster til elitehingsten Aston……

Copyright Ridehesten.com
Auktionsføl Authentic Dyhre. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Acapella RV e. Action Man Z Ask/ Lancer II/ Corrado I: Super smart og muskuløst hoppeføl med super god aktion og et dejligt spring op ad jorden. Acapella RV er efter Lysann 16, som er helsøster til den internationale tophest og OL-deltager Lancero. Hun er ligeledes søster til Corella, som er A-hest i springning og blev placeret som nr. 2 i DRF’s 7-års- Championat 2007. En fjerde søster i rækken er B-hesten Argentina….

Lausanne H e. Untouchable/ Louvre S/ Concorde: Et velproportioneret og indtagende hoppeføl. Hun har en jordvindende og super praktisk galop, med en eminent balance. Hun er trukket på den anerkendte og velrenomerede Nimmerdor-hoppestamme, som kommer fra den succesfulde DV-avler Carsten Carstensen. Hendes mor, Laura havde sidste år et afkom med på eliteauktionen, som blev solgt til USA…..

Lausanne H from Dansk Varmblod on Vimeo.

Mission Impossible GS e. Million Dollar/ Infernape vd Caatshoeve/ Florentino: Mission Impossible GS er et dejligt hoppeføl med en særdeles interessant afstamning. Hun er trukket på Million Dollar, som er en hingst der er værd at holde et ekstra vågent øje med. Han aflagde i 2015 sin 30-dagestest med et samlet resultat på springdelen på 9,18, hvor han blandt andet scorede 9,75 i kapacitet og 9,5 i arbejdsindstilling…..

UN e. I’m Special de Muze/ Eurocommerce Berlin/ Chellano Z: Elegant og ædelt hoppeføl, som møder livet med speederen i bund og livsmodet i top. Moderen til føllet her, Caprice De Dieu er selv international S-hest i springning og har vundet utallige sejre og placeringer både indenrigs og udenrigs. Her kan nævnes vinder af six bar på 2m med Michael Aabo og flere placeringer med Holger Wulschner…..

Vemmetofte I’m Noble e. I’m Special de Muze/ Glascow-W vh Merelsnet/ Kalusha: Vemmetofte I’m Noble passer ubeskriveligt godt til sit navn - for han er vitterligt nobel at se til. Han er yderst velproportioneret og glansbilledesmuk. Han besidder en smidig og praktisk galop og har en stærk motor. Vemmetofte I’m Noble’s mor - Idaline - er halvsøster til Sheraton, der har gået 145 cm internationalt, ligesom flere andre søskende har præsteret på højt niveau…..

Vemmetofte Im Noble from Dansk Varmblod on Vimeo.

Se hele kollektionen.

Mens der på fredag vil være præsentation af føllene kl. 13.00, er det kl. 17.00, at auktionen finder sted i Blue Hors Arena, der befinder sig i MCH Messecenter Hernings Hal M.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen