Britt Carlsen
Inspiration og motivation er nøgleordene, også når det gælder fysisk ryttertræning. Lasse Kristensen, der er cand.scient. i idræt med speciale i biomekanik, har arbejdet med ryttere gennem flere år. Han kommer fast på Blue Hors og hos OL-rytterne Anna Kasprzak og Agnete Kirk Thinggaard, hvor han hjælper dem til bedre at løse deres fysiske udfordringer til hest.
Ved årets begyndelse blev han inviteret til at tale om fysisk træning med rytterne i bruttotruppen for paradressur. Og det blev noget af en øjenåbner for 20-årige Tobias og Line Thorning Jørgensen, som siden er gået i gang med at træne balance på fitnessbold hjemme i køkkenet – og det virker!
Pararytterne er tilknyttet fysioterapeuter, som hjælper dem i hverdagen, men Lasse har fået sat fokus på, at der faktisk er noget, de kan gøre for at blive stærkere og mere balancerede til hest.
Line og Tobias har deres landsholdsheste opstaldet på Blue Hors, derfor har de set rytterne på stedet svede i den ugentlige fysiske træning, og det har været en inspiration.
– Jeg gik hjem og sagde til Tobias: Det skal vi også, fortæller Line, og det fik Tobias til at overvære træningen, og det motiverede ham til at gå i gang. – Jeg har altid gået til fysioterapeut, men ikke til egentlig træning, fortæller Tobias, der indrømmer at han har haft svært ved at finde motivationen, fordi han ikke kunne mærke en positiv forskel efter almindelig fysisk træning i forhold til de udfordringer, han har, når han kommer til hest.
– Da det i stedet blev træning på bold og træning til hest, så blev det pludselig så ridenært, og så kunne jeg mærke, det gav noget, og det betød, at jeg har kunnet se logikken i at begynde at træne, fortæller Tobias, til magasinet Ridehesten.
PL i 2021 – For mit vedkommende tænker jeg bare, det er rykket til næste år, så jeg træner videre, og håber på, der bliver nogle stævner i efteråret som forberedelse, indleder Tobias. Træningen hos Lasse Kristensen på Tommysminde er stat på pause pga. Covid19. – Jeg har fået nogle hjemmetræningsøvelser af Lasse, og så træner jeg bare videre herhjemme, med fokus på det jeg har lært af Lasse. Tobias passer på sig selv ved at holde sig hjemme samt køre til Blue Hors for at træne. Han træner hos Bjarne Nielsen og Nanna Merrald, så indtil alt åbner op igen, er det Nanna, som har overtaget ridetræningen af Tobias på Blue Hors. Det er vigtigt, at Tobias ikke falder af, det har tidligere resulteret i brækkede lemmer hos den succesfulde pararytter. Alligevel rider han udenfor så meget, som det overhovedet er muligt på Jolene Hill. I martsnummeret af magasinet Ridehesten bragte vi en artikel om samarbejdet mellem Tobias og Lasse Kristensen, om hvordan de træner, og hvad det har betydet for Tobias. – Mange ryttere har fortalt mig, at de er blevet inspireret af artiklen til selv at komme igang med træning, og ikke alene pararyttere, fortæller Tobias, som er glad for, at han har været med til at inspirere andre. Få adgang til hundredevis af faglige artikler om træning, sygdom med meget mere ved at tegne abonnement på magasinet Ridehesten. Samtidig får du adgang til den store database af artikler skrevet af og i samarbejde med fagpersoner gennem 25 år. Dele af denne nyhed stammer fra en artikel vi bragte i magasinet Ridehestens martsnummer 2020. Tegn abonnement HER
Sidste år ved EM i Rotterdam vandt Tobias to individuelle guldmedaljer med Jolene Hill, som er stillet til rådighed for ham af Signe og Thomas Kirk Kristiansen. Han og hans mor Line var også på det bronzevindende paradressurlandshold ved samme mesterskab. Mens Line har fået en lammelse i benet efter en rideulykke, så er Tobias født med en sjælden muskelsygdom. Faktisk så sjælden, at han ikke har en egentlig diagnose, endnu. Tobias er født med nogle gen- og kromosomfejl, og han er fortsat under udredning. I praksis betyder det, at Tobias oplever, at hans muskler hurtigt udtrættes. Han bliver hurtigt træt og har svært ved at træne sine muskler.
Da OL i Tokyo blev flyttet til sommeren 2021 fulgte PL (OL for handicappede) også trop. Har det nogen indflydelse på Tobias' forberedelse?
– Hun er super fin at ride ude på, så det er bare skønt. Jeg nyder virkelig de dage med godt vejr, hvor jeg kan træne ude eller ride ud på ridestierne omkring Blue Hors. Det er simpelthen så dejligt, understreger han.