Fuld fart på Bernstorffsparken

19-05-2019 18:41

Camilla Tiefensee Schrøder

Sportsrideklubben har denne weekend holdt landsstævne i springning med både nationale klasser op til MA-niveau samt NM-udtagelsesklasser, Ericsson Stil Cup og første kvalifikation i Nord-Vest Box Cup

Copyright Ridehesten.com
Karoline Sloth Kjær og Bjerregårds Qlimax. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste dag af Sportsrideklubbens landsstævne er nu veloverstået, og endnu engang blev der vist masser af flot springning på Bernstorffsparkens grønne græsbane. Ridehestens var til stede med en fotograf lørdag, og billederne kan findes i vores stævnegalleri mandag.

Dagens vinder af MA1* for kat. 1 blev Thilde Rosenstand Bach på Killags X Factor efterfulgt af Thilde Strandby Møller og Attyrory Goldstar. Begge ryttere red to fejlfri runder, men Thilde Bach var præcis et sekund hurtigere i omspringningen.

Ida Sylvest vandt MA1* for kat. 2 med hoppen Odden's Daytonna. Hun red fejlfrit med en hurtig omspringningsrunde på 34.62 sekunder. Nummer to blev Klara Kirstine Bendixen og Pinochio Star, som klarede omspringningen i tiden 38.56.

I MA1* for kat. 3 blev det Emili Øvlesen, der vandt på Some Journey efter to fejlfri runder og en flot vindertid på 31.58 sekunder. Her gik andenpladsen til Frida Marie Haggren og Essen Eaney Meaney, som sluttede i tiden 36.26.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste chance for NM-udtagelse
Der har været NM-udtagelsesklasser alle tre dage ved stævnet, og i dag blev de vundet af Freja Høyer Pedersen på Expat's Muzzle Flash (kat. 1), Karoline Sloth Kjær på Bjerregårds Qlimax (kat. 2) og Ina Meldgaard på Carlisca e. Cartani/Chello (children).

Nord-Vest Box Cup
I går blev der afviklet første kvalifikation af Nord-Vest Box Cup ved stævnet. Læs om resultaterne HER.

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner