Britt Carlsen
Den 1200 meter lange derbybane i Falsterbo "trækker tænder ud" hos flere heste, og det betyder også, at en del ryttere først får fejl på banens sidste tredjedel. Det bidrager naturligvis også til undersholdningsværdien i klassen, hvor rytterne skal springe ud af banen, ride bagom en tribune og op over en banket. 19 forhindringer er det på banen, hvoraf halvdelen er naturforhindringer. Tre ryttere kom i mål med et enkelt nedslag, blandt dem Englands William Funnell, der tidligere har vundet derbyet tre gange. Det lykkedes for to ryttere at ride fejlfrit: Irlands David O'Brien og Frankrigs Oliver Robert. Begge var de fejlfrie i omspringningen, men franskmanden sikrede sig sejren med godt et sekunds forspring.