Fra helvede til himlen..!

24-06-2007 21:17

Daniel Klestrup Bjærge

"We have gone from hell to heaven" sagde presseansvarlig Heidi Skar idag til pressekonferencen, da Nation Cup'ens mestre skulle hyldes og udspørges af pressen. Med den lille sætning var alle tanker selvfølgelig lagt på vejret, der har drillet en del under dette års Norway Grand Prix. Fra torsdag nat regnede det - uafbrudt - til lørdag aften, hvilket betød aflysninger af hele lørdagens program - dressur undtaget. FEI Nations Cup var et spændende ridt - Irland på førstepladsen med Kommandør Gerry Flynn i spidsen. Norge sejrede med en andenplads og Danmark kom også på podiet med en flot tredjeplads. Royalt besøg var der også på programmet. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Märtha Louise deltog i FEI Nations Cup fra tilskuerpladserne. Selvsamme prinsesse var endvidere rundt i staldområdet og ønskede selvfølgelig de sejrende nationer tillykke med triumfen. Nu er det så forbi - tiden er kommet for stævnearrangørerne, deltagere og tilskuere at se tilbage på rejsen fra helvede til himlen.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner