Flot følskue på Vilhelmsborg

10-08-2019 22:29
Avl

Det var et held, at lørdagens følskue var indendørs, da himlen åbnede sine sluser allerede fra morgenstunden. Mange fine føl var troppet op, men de var ikke sådan at slå ud af vejret, og i alt seks føl blev inviteret med til KRAFFT Eliteskues 40 års jubilæum

Copyright Ridehesten.com
516 Rocksie F: Rockland DVE 772 M: Jessie Ask RDH MF: Lambrusco Ask DVE 698 MM: Janet Ask RDS MMF: Cornetto DVH 593 MMM: Janni Ask (Porsg. Janni) ERDS Opdrætter: Rudie Teglenhof, Vester Korupvej 45, Korup Stald
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lille, men eksklusiv kollektion 
Springhoppeføllene startede finalen flot ud, hvor det blev kat. 516 Rocksie e. Rockland/Lambrusco Ask (opdr. Rudie Teglenhof), der løb med fløjpladsen, og som nr. 2 og reserve har vi kat. 517 Corlina Volente e. Rockland/Coronado (opdr. Josefine Teasdale Thomsen).

Flyvende fløj
Springhingsteføllene fulgte trop, og med sin helt fantastiske galop lagde kat. nr. 500 Airborn Lox e. Action Man Ask/Ci Ci Senjor Ask (opdr. Stutteri Lox v/ Joan Arler og Peter Børsen) sig i spidsen af feltet. Oprangeret som en flot nr. 2 og dermed reserve til eliteskue fik vi kat. nr. 507, Syvhøjgårds Opus 1 e. Unforgetable/Camargue (opdr. Niels Osterland).

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dressurføl af høj kvalitet
Startskuddet for dressurføllene gik, og ind marcherede det ene skønne føl efter det andet. Kvaliteten var ikke at tage fejl af, og i alt blev 20 føl inviteret med i finalen, hvoraf de fire finalister til eliteskuet skulle findes. 

Damerne først
I ridehallen på Vilhelmsborg gav dressurhoppeføllene dommerne gode indtryk. Især kat. nr. 543, Kærvang Felippa e. Janeiro Platinum/San Amour (opdr. af Lone Rytter) satte sit aftryk. Hun gik nemlig med fløjpladsen for mulen af kat. 562, Logo’s Faya e. Franklin/Fürstenball (opdr.  Stutteri Logo v/ Jette Fries). Begge hoppeføl fik adgang til eliteskuet. 

Gentlemen til sidst
Det var ikke kun damerne, der kunne imponere, men også hos hingsteføllene så man stor kvalitet. Dommerne havde hver især deres favoritter, men efter en flot finalerunde blev de alligevel enige om at lade fløjpladsen gå til kat. nr. 564 Jestis Foucault e. Franklin/B.H. Don Romantic (opdr. Stutteri Jesti v/ Jens Søgård og Kirstine Decker). I hælene på ham fandt man kat. nr. 568, Gørklintgårds Rockabilly e. Rock For ME/B.H. Don Schufro (opdr. Gørklintgård v/ Jørgen Ravn). Begge hingsteføl blev inviteret med til eliteskuet.

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen