Fortsat suspendering af Rusland

05-04-2023 19:34

Charlotte Kusk Berwald

Efter Ruslands invasion af Ukraine, besluttede det internationale rideforbund FEI (Fédération Equestre Internationale) at udelukke samtlige ryttere, heste og officials fra Rusland og Belarus at deltage i internationale stævner

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dette blev indført 2. marts 2022, i solidaritet med Ukraine. Forbuddet opretholdes indtil videre, har FEI meddelt. Nu da vi nærmer os OL i Paris, skal det besluttes om russiske og belarussiske ryttere, heste og officials skal have lov at deltage, alternativt under neutralt flag.

Forbuddet mod russisk såvel som belarusisk deltagelse i FEI-stævner opretholdes. Dette vil sige at heste, ejet af russere eller belarusere ikke kan deltage i internationale stævner, heller ikke selvom de rides af en statsborger fra et andet land. 

Det betyder også at der fortsat ikke kan afholdes FEI-stævner i Rusland eller Belarus.

Nyheden fortsætter efter annoncen

FEI udtrykker sin fortsatte støtte til Ukraine og det ukrainske folk.

Kilde: FEI

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner