Førsteplads til Tina Lund

08-11-2009 08:25

Marie Louise Gammelgaard

Ved gårsdagens springklasser ved det internationale springstævne i Verona vandt Tina Lund på Amaretto
Copyright Ridehesten.com
Tina Lund og Amaretto (arkivfoto: Ridehesten.com)

Ved lørdagens springklasser i italienske Verona fik Tina Lund i aftes en førsteplads på Amaretto i dagens sidste konkurrence. I tiden 43.71 indtog hun førstepladsen, mens tyskeren Markus Ehning på For Germany RD blev nummer to i tiden 45.00. På tredjepladsen kom italienske Emilio Bicocchi på Morgane de Nouvo Lieu i tiden 46.09. Tina Lunds førstepræmie var på 5200 euro. I lørdagens to øvrige springklasser gik det ikke helt så godt for Tina Lund. I dagens første endte hun som nummer 24 på A-dur R i tiden 68.75 - den blev vundet af franske Julien Epaillard i tiden 50.70. I dagens anden blev det til en 21.plads til danskeren med tiden 64.55 og fire fejl. Her vandt italienske Juan Carlos Garcia på Moka de Meascam i en fejlfri runde i tiden 36.11. I dag fortsætter det internationale stævne med blandt andet World Cup-kvalifikation - den fjerde af i alt 13 kvalifikationer. Feltet består af 39 deltagere fra 17 nationer, som alle vil kæmpe om de værdifulde World Cup point, der kan kvalificere til World Cup finalen d. 14. – 18. april i Geneve.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner