Heste og mennesker kan ikke tale sammen - og så alligevel. Hesten har et enkelt sprog, som består af et kropssprog og lyde som fnys, hvin og vrinsk. Kender man til hestens sprog, har man lettere ved at forstå, hvilket humør hesten er i: om den er sur eller glad, bange eller vred.
Det er sjovt at forstå hestens sprog, og så er det også med til at gøre omgangen med hestene mere sikker.

Hesten "snakker" med ørerne
Hesten holder sjældent sine ører i ro. De bevæger sig konstant som en radar, der opfanger alle lyde og bevægelser. Hestene læser hinandens humør efter ørernes stilling, nærmest som et tegnesprog. I afslappet tilstand peger ørerne lidt opad, med åbningen vendt fremad og udad. Men bliver hestens opmærksom på en lyd, vender den ørets åbning mod lyden. Mener hesten, at lyden kræver nærmere undersøgelse, vender hesten hovedet eller endda hele kroppen mod lyden, med ørerne spidset og pegende lige frem. Spidsede ører er typiske for forskrækkede, alarmerede, årvågne eller blot interesserede heste. Heste med flakkende ører, der drejer frem og tilbage konstant, er lige ved at stikke af i vild galop.
 

Hvis hesten opfanger en speciel eller ophidsende lugt, krænger den overlæben tilbage, det kaldes at den "flehmer".

Hører bedre end mennesker
Ører som hænger og blafrer ud til siden med åbningen nedad, signalerer en træt og uinteresseret hest. Hænger ørerne helt slapt ned, kan det betyde at hesten har stærke smerter. I kampsituationer hænger ørerne også nedad, men nu signalerer de underlegenhed.
Tilbagelagte ører, der ligger fladt ned mod hovedet, signalerer en aggressiv, vred hest. Det er et advarselssignal til omgivelserne, der siger: " Vil du slås, så kom bare an".
Hesten hører bedre end os mennesker, derfor er det også vigtigt ikke at larme, når man er sammen med heste. De bliver ofte meget nervøse og stressede, hvis de hører høje lyde. Deres eneste frosvar er at flygte eller lægge ørerne fladt tilbage.
 

Heste på fold holder sig "i form" eller sætter hinanden på plads ved at kæmpe indbyrdes. Det bliver dog sjældent alvorligt.

Humørsignaler med halen
Udover at have en glimrende fluesmækker i form af hale, fortæller hesten også sine omgivelser, hvilket humør den er i, blot ved at ændre stilling på halen.
En glad hest, som vil lege, løfter halen højt og lade den krølle tilbage over ryggen. En hest, som er glad og ophidset, løfter halen højt, når den løber rundt i folden. Modsat vil en sløv og mismodig hest holde halen i ro og lade den hænge slapt ned. Nervøse heste gør halen stiv og lader den stå som en kost lige bagud.
Bliver hesten bange, kan den, ligesom hunde, klemme halen ind mellem bagbenene og trække bagparten mere ind under sig. På den måde kryber hesten nærmest væk fra det, som skræmmer den.
En hale, der piskes hidsigt fra side til side, fortæller, at hesten er irriteret eller forvirret. Hvis hesten pisker kraftigt med halen f.eks. i et dressurprogram, betyder det, at den er generet af rytteren.

Hvad fortæller hestens ansigtudtryk?
Heste har udviklet flere "ansigtsudtryk"; forskellige tegn med mulen og øjnene, der kan vise, hvilket humør hesten er i. 
Føl og plage krænger læberne tilbage og tygger med munden, når de møder fremmede, voksne heste. Med dette signal fortæller den unge hest: " Jeg er bare et lille føl, gør mig ikke fortræd".
Heste kan rynke mulen som tegn på irritation. De kan spile næseborene ud, som tegn på frygt eller ophidselse. En vred hest kan også knibe øjnene sammen samtidig med, at den rynker mulen. Mens en vred eller bange hest også kan spærre øjnene op, så man kan se det hvide omkring øjnene. Man skal dog ikke tro, at en hest er gal eller bange, blot fordi man kan se det hvide omkring dens øjne. Måske ser den bagud for at få øje på noget interessant. Nogle heste viser også lettere det hvide i øjnene end andre.