Først kursus - så sejr!

06-06-2015 17:13

Britt Carlsen

Martin Dinesen Neergaard var den ene af to ryttere, der red med ved verdensmester Jeroen Dubbeldams kursus forud for dagens store klasse, og i den efterfølgende klasse sejrede Martin overlegent

Jeroen Dubbeldam forklarede i sin clinic vigtigheden af at kunne holde kontrollen over hesten også i et stort tempo. Den filosofi demonstrerede Martin Dinesen Neergaard så i dagens store 140 cm klasse. Han sejrede på Imagine e. Iowa med 58,04 sekunder foran norske Benedikte Serigstad Endresen/Quistallo II e. Quinar og med den super hurtige internationale schweiziske toprytter Clarissa Crotta og Caprice e. Cristo på tredjepladsen, 
Ved JBK Horse Festival midt i maj fik Bernt Spanggaard Andersen dannebrog til tops som tegn på sejr, i dag red han sig ind på fjerdepladsen med Calimero.

Tysk sejr i lille turs finalen
Det blev til tysk sejr i lille turs finalen til Rasmus Lüneburg og Caspar e. Chilento foran Sarah Møller Pedersen/Turbud Caesar e. C Indocto og med tyske Antonia Rother/Condio e. Contendro på tredjepladsen. 

Nu er banen ved at blive gjort klar til det nordiske mesterskab for hold, hvor fire nationer er til start: Norge, Finland, Danmark og Sverige. Følg med i resultaterne her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner