Forårets hesteplage er forfangenhed

27-04-2020 15:07

Pressemeddelelse, Agria Dyreforsikring

I takt med at vejret bliver varmere, og sukkerindholdet i græsset stiger, så øges risikoen for, at hesten udvikler den frygtede sygdom forfangenhed. Heldigvis er der meget, man kan gøre for at minimere risikoen. Dyrlægen fortæller her, hvordan sygdommen kommer til udtryk og bedst kan forebygges

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto: Ridehesten.com/Stine Gertsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– De tydelige smerter fra hovene og oftest forhovene er hovedsymptomet på forfangenhed, fortæller Jon Vedding, som er dyrlæge i Agria Dyreforsikring.

De klassiske symptomer er aflastning af forhovene, hvor hesten lægger al kropsvægt på bagparten med forbenene strakt ud foran sig og bagbenene under kroppen. Dens hove er varme og pulsen banker i blodkarrene. 

Oplever man nogle af de nævnte tegn hos sin hest, er det klare tegn på forfangenhed. Det er noget, som hesteejere bør tage meget alvorligt og handle hurtigt på, siger Jon Vedding. Her er det vigtigt at kontakte dyrlægen. 

Forfangenhed er en lidelse der angriber hovens læderhud. Ved forfangenhed opløses forbindelsen mellem hovens læderhud og selve hovkapslen, i det vi kalder læderhuds-lamellerne. Når denne forbindelse opløses kan hovbenet dreje eller sænke sig ned i hovkapslen.

– Et sygdomsforløb med forfangenhed kan variere meget. Hvis hesteejeren ikke reagerer på symptomerne med det samme, så hesten bliver behandlet i tide, kan det få alvorlige konsekvenser, siger han.

Hvis der går for lang tid, fra anfaldet indtræffer, til behandlingen påbegyndes, kan betændelsen få hovens lameller til at løsne sig, så hovbenet synker ned i hovkapslen eller roterer.

Hvorfor opstår sygdommen?
På trods af mange års forskning på området er der stadig ikke en entydig forklaring på forfangenhed, men man ved, at det ofte er en følgelidelse til en anden sygdom fx stofskiftesygdomme såsom PPID (Cushing) og EMS (Equin Metabolisk Syndrom).

En hyppig årsag eller medfaktor er ændringer i foderet eller græsset. En ændring i sukkerindholdet i græsset i foråret eller mængden af foder som fx ved forædning kan udløse forfangenhed.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det sker typisk, hvis hesten sættes på fold og spiser for store mængder spirende forårsgræs fra den ene dag til den anden. Derfor anbefaler dyrlæge Jon Vedding, at man vænner hestemaven gradvist til den nye føde i løbet af foråret.

– Forholdene i foråret og sommermånederne giver de fleste tilfælde af forfangenhed. Derfor er det en god idé gradvist at tilvænne hesten til græsset og generelt lade foderskiftet ske over tid, siger Jon Vedding.

Han tilføjer, at forfangenhed også kan opstå i forbindelse med livmoderbetændelse som følge af, at dele af efterbyrden stadig sidder i livmoderen, efter at hesten har folet.

Forebyg forfangenhed:

Det er opfattelsen, at er en hest først  blevet forfangen, så er der stor risiko for, at den bliver det igen. Dette kan skyldes en underliggende stofskiftelidelse. Derfor foreslår dyrlæge Jon Vedding hesteejere at efterstræbe følgende retningslinjer, så forfangenheden ikke vender tilbage. 

  • Få hesten undersøgt for PPID (Cushing) og EMS (Equin Metabolisk Syndrom) og iværksæt evt. behandling
  • Undgå bratte foderskift. Lad hesten vænne sig til forårsgræsset ved at lade den gå på græsfold i et begrænset antal timer om dagen og øg derefter gradvist. Det gælder specielt, hvis græsset er groet hurtigt frem efter en varm periode, som den vi befinder os i nu.
  • Græs evt. hesten for hånd et stykke tid hver dag, inden den lukkes ud på græsfold.
  • Tilbyd hesten hø/wrap en time før, den lukkes ud og også på marken.
  • Sørg for, at dens foder er i et aflukket rum om natten, så den ikke kan foræde sig, hvis den skulle bryde ud af boksen.
  • Giv hesten regelmæssig motion, så den ikke bliver overvægtig.
  • Kontroller, at hoppen efter foling har fået afløst efterbyrden inden 6-8 timer, og at hele efterbyrden er kommet med ud!

// Kilde: Pressemeddelelse Agria Dyreforsikring 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner