Først og fremmest er det vigtigt at nævne at alle føl er forskellige, så hvis du er i tvivl om noget vedrørende dit føls trivsel, bør du altid konsultere din dyrlæge.

Et normalt nyfødt føl vil ganske hurtigt efter folingen begynde at vise de første livstegn. Blandt andet vil du se, at det løfter hovedet, pruster og forsøger at bevæge forbenene.

Op at stå…
Når føllet er klar, vil det forsøge at rejse sig for at lede efter modermælken. Når føllet rejser sig, sker det rent instinktivt, og et normalt føl er oppe at stå indenfor en til to timer. Føllet vil begynde at die indenfor de første tre timer af sit liv.

Et nyfødt føl har ingen antistoffer, og derfor er den første modermælk, som man kalder råmælken, meget vigtig for føllet, der skal til at danne et immunforsvar. I løbet at de første en til to dage falder indholdet af antistofindholdet i modermælken gradvist.

Når føllet har fået sin første modermælk, skal der naturligvis også komme noget ud i den anden ende. Hos et sundt og normalt føl, vil man se mørkt tarmindhold med en mørk tjæreagtig eller knoldet konsistens. Denne afføring kaldes tarmbeg eller meconium og er dannet allerede i fosterfasen.

De grundlæggende funktioner skal være på plads

Når føllet har vist, at de grundlæggende funktioner fungere, og man har observeret, at føllet drikker modermælk og har afføring med meconium er den første vigtige fase overstået, og man kan overlade føl og hoppe til sig selv. Efter en til to dage kan hoppe og føl komme på fold sammen, men de skal fortsat overvåges kontinuerligt.

Når der opstår problemer, hænger det som oftest sammen med, at det nyfødte føl ikke har indtaget nok råmælk og modermælk i de første døgn. Det betyder, at man skal være på vagt, hvis føllet ikke drikker råmælk inden for de første otte timer efter folingen.

Langt de fleste folinger foregår heldigvis helt uden problemer, og du kan selv gøre meget ved at sikre, at hoppen er i form og hverken er over- eller undervægtig før folingen. Hvis du alligevel er i tvivl om, hvorvidt føllet har det godt, kan du tjekke føllets kropstemperatur og vejrtrækning.

Føllets temperatur skal være mellem 38,5-39,3 grader og skal måles i føllets endetarm med et almindeligt termometer, man kan købe på apoteket. Du kan også mærke på føllets krop, ben og hove, som ikke må føles kolde.

Der er tilfælde, hvor du skal tilkalde dyrlægen. Hvis dit føl viser nogle af følgende, skal du tilkalde dyrlægen:

• Føllet vil ikke drikke mælk.
• Føllets ben og hove er kolde.
• Føllet har feber.
• Føllet hoster, har vejrtrækningsbesvær eller virker forpustet.
• Føllet får diarre.
• Føllet viser, at det trænger til at komme af med urin eller afføring, men der kommer ikke noget ud.
• Føllet er slapt, får kolik eller har hævelser og ømhed ved navlestedet.
• Føllet bliver halt, har skæve ben eller  en ukorrekt benstilling.

Tjek af det raske føl

Når dyrlægen kommer ud, vil han foretage en klinisk undersøgelse af føllet. Derudover vil dyrlægen i mange tilfælde tage en blodprøve, så blodet kan testes for antistoffer. Hvis føllet ikke har drukket inden for otte timer, vil dyrlægen vælge at føllet skal have råmælk via en sonde, og i enkelte tilfælde vælger dyrlægen at give en blodtransfusion, så føllet får de vigtige antistoffer ind i kroppen.

Selv et helt sundt og raskt føl bør tjekkes af dyrlægen, som i mange tilfælde vil vælge at give føllet en vaccine mod stivkrampe – særligt, hvis hoppen ikke er vaccineret.

Kilde: Netdyredokter