Maria Schacht
Katrinelunds følchampionat 2010 bliver afholdt på søndag, d. 18. juli 2010. Der kan allerede nu ses katalog på de 98 føl der er tilmeldt. Der hat været åbent for tilmelding for alle afkom af de hingste, som Katrinelund udbød i 2009. Føllene vil blive inddelt i grupper og mønstret, og dommerne vil så i løbet af dagen udtage føl, der senere skal vises i ærespræmieringen, hvor der her vil blive kåret dagens bedste hoppe- og hingsteføl. Dansk Varmblods auktionsudvalg vil være til stede og udtage føl, som de mener der er købere til. Lørdag vil holdopdeling og tidsplan være tilgængelig på Katrinelunds hjemmeside. Du kan se den ved at følge linket her i nyheden.