Født til at dø

15-01-2015 16:03

Det lyder vanvittigt, men ja, nogle steder er føl blot biprodukter sat i verden for, at man kan bruge hoppemælken til noget ”mere værdifuldt”, men hvad sker der så med føllene? Ofte bliver de slået ned kort efter folingen

Copyright Ridehesten.com
Screenshot fra Youtube.

Man kunne tro, at en sådan praksis enten foregik i uoplyste tredjeverdenslande eller som lyssky forretninger, men ingen af delene er tilfældet. Faktisk er det en udbredt praksis inden for amerikansk fuldblodsavl.

Sagen er, at det er god forretning, hvis en god avlshoppe får så mange føl som muligt, og gerne så tidligt på året, som det kan lade sig gøre. Dertil har The Jockey Club den regel, at man kun må benytte naturlig bedækning. Det fører meget ofte til, at avlerne ikke ønsker besværet og omkostningerne forbundet med at transportere føllet med til hingsten, og føllet tages derfor fra hoppen meget tidligt efter foling, for at blive sat sammen med en ammehoppe.

Dette udsætter naturligvis både hoppe og føl for store mængder stress, men det er desværre langt fra det værste ved denne praksis.

Ammehopper er blevet en industri i sig selv, hvor deres mælk er attraktivt for de værdifulde, moderløse føl. Men for at hopperne kan producere mælk, må de selv have føl først. Det er disse føl, der regnes for et værdiløst biprodukt.

Kort efter folingen bliver disse føl som oftest slået ned, for at hoppens mælk kan gå til et mere ”værdifuldt” føl. Og det er vel at mærke helt acceptabel praksis. Dertil bruges føllenes skind som ponyskind i mode- og tekstilindustrien.

I dag findes der heldigvis velgørende organisationer, der forsøger at redde disse føl, selv om det kan være både svært og omkostningsfuldt.

Kilde: thedigitalhorse.com

Herunder kan du se en video fra Last Chance Corral, som er et center i Ohio, hvor man med stort held redder rigtig mange af disse uønskede føl, og det kan godt være barske sager at se de mange føl – uden en mor – om end de bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.

Videoer

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen