Helle Kristensen
Vi har undret os. Og derfor har vi snakket med fødevarestyrelsen om, hvorfor man ikke fra fødevarestyrelsens side observerer og registrerer, hvor virus forekommer.
Hestesektoren omsætter årligt for 24 milliarder kroner, hvilket må siges at være en betragtelig sum.
Derfor kan det også blive en yderst bekostelig affære, hvis eksempelvis en aggresiv form for herpes, som den der huserede på Fyn, får anledning til at sprede sig.
Hestebranchen er en speciel branche.
På den ene side er hesten et produktionsdyr, forstået på den måde at eksempelvis stutterier tjener penge på avl og salg af afkom. På den anden side læner måden vi håndterer hesten på, sig op ad måden vi omgåes kæledyr på. Og derfor er hestebranchen svær at lægge ind under en traditionel indberetningspligt.
Stig Mellergård fra Fødevarestyrelsen forklarer:
"Hvis vi hos fødevarestyrelsen skal tage handling, og eksempelvis etablere en indberetningspligt på herpes, så kræver det at hele hestebranchen udviser en meget større grad af smittebeskyttelse generelt.
En hestestald er kendetegnet ved at alle kan færdes ind og ud i stalden. Hestene bliver flyttet rundt i en grad, som du aldrig oplever ved andre produktionsdyr, og det betyder at muligheden for at forebygge smitsomme sygdomme bliver alt for lav.
Kigger du eksempelvis på en grisestald, så er det normal praksis at man skifter tøj og tager evt. bad, før man går ind i stalden.
Det gør ryttere ikke. Tværtimod ser vi ofte, at folk går fra hest til hest og giver dem godbidder eller klapper dem på mulen. Heste der transporteres rundt i stævneregi eller til undervisning, tages ind og ud af stalde, uden at man på noget tidspunkt tænker over at de potentielt kan smitte hinanden med sygdom.
Helt grundlæggende er hestebranchen slet ikke moden til at man indfører et tiltag som indberetningspligt. Ihvertfald ikke i den grad som vi kender det fra den øvrige omgang med produktiondyr.
Når vi normalt modtager indberetninger om smitsomme sygdomme, så lukkes ALT ned. Det betyder at al adgang til og fra stalden begrænses og at man følger de restrektioner stalden bliver pålagt.
Helt grundlæggende så er det ikke mit indtryk at hesteverdenen vil udvise den samme forståelse for, at vi kommer og lukker alting ned, som vi er vant til fra landmændene.
2 muligheder for registrering af smitsomme sygdomme
Som jeg ser det, så er der et par muligheder, når man taler om indberetning af smitsomme sygdomme hos heste.
Det ene setup, og det vi oftest i Fødevarestyrelsen forholder os til via vores arbejde, er at vi ved mistanke om sygdomsudbrud lukker stalde, hvor adgang ikke blot begrænses i tilfælde af sygdomsudbrud, men hvor adgangen til staldene er begrænset generelt indtil det er afklaret om der er sygdomsudbrud.
Det ser jeg ikke umiddelbart som en mulighed i hestebranchen.
I tilfælde hvor Fødevarestyrelsen påviser sygdom i en stald, vil vi forsøge at spore andre besætninger, hvor dyr kunne have været i kontakt med smittede dyr. Disse stalde vil også blive lukkede, indtil undersøgelserne er afsluttet. Indenfor hestebranchen vil det hurtigt kunne resultere i at et meget stort antal stalde vil blive lukket, og vi vil selvfølgelig i samme periode eventuelt forbyde samlinger af dyr dvs. stævner m.m.
En anden løsning kunne være, at man indfører en form for branchekode indenfor hestesektoren.
Denne løsning ville kunne implementeres i praksis, og ville vise om man vil arbejde i den retning indenfor hestesektoren, og det vil ikke involvere os (red. Fødevarestyrelsen).
En branchekode er en aftale hvor de store forbund (avlsorganisationer, DRF, Seges, dyrlægeforeningen, dansk travsports cetralforbund, dansk køreforbund ect. red.) aftaler med dyrlægerne, at forekomsten af smitsomme sygdomme indberettes.
Man kunne eksempelvis aftale, hvordan man håndterer sygdomssituationer bl.a. ved aflysning af stævner i områder, hvor der er risiko for smitte og en manglende indberetning af smitte, vil kunne medføre en bøde, hvis dette indgår i aftalen. Denne løsning er for mig at se den eneste løsning, der vil kunne fungere i praksis i hestebranchen.
-Men som sagt indledningsvist, så kræver begrænselse af smitte også, at man i hesteverdenen udviser en større modenhed, i forhold til ikke at udsætte heste for unødig smitte. Det kræver en fælles accept fra alle i branchen, og det er mit indtryk, at den kan være svær at opnå," siger Stig Mellergård.
Hestesektoren skaber en omsætning for 24,8 mia. kr. på årsbasis og skaber 21.000 fuldtidsstillinger.
Af de 21.000 stillinger skabes 51% af avl, opdræt og landbrug, altså hovedsageligt den grundlæggende produktion af hestene. Ridesport skaber 22% af beskæftigelsen.
Det anslås på baggrund af viden om registrerede heste, import, eksport, afgang og tilgang til hestebestanden, at vi har ca. 200.000 heste i Danmark.
Kilde: Landbrugsavisen
Artiklen er første gang udgivet på everhorse.dk, som har samme ejer som ridehesten.com
