Flot, ikke fed – sådan undgår du livstilssygdomme

10-06-2019 07:19

Mathilde Louise Stenild Brejner

Det er ikke kun dig, der er er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme, hvis du bliver overvægtig og kommer ud af form. Også hesten kan udvikle følgesygdomme som gigt, seneskader og EMS, hvis den får lov at blive for tyk 

Copyright Ridehesten.com
Det kan være en kunst at ramme balancen mellem fit og fed, men det er værd at kæmpe for, så hesten undgår livsstilssygdomme. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gigt, rygproblemer og forfangenhed er bare nogle af de sygdomme, som overvægtige heste kan udvikle over tid. Derfor er der alle gode grunde til at forebygge systematisk, at din hest får for mange kilo på sidebenene. Her kan du læse, hvordan du holder styr på hestens vægt, så den er slank uden, at du sulter den. 

Først og fremmest så må en hest aldrig sultes, hvis den skal slanke sig. En mave, der ikke holdes i gang med det rigtige foder, er langt mere udsat for mavesår, og hesten føler ubehag, hvis den er sulten. Derfor skal du skabe balance mellem motion og foder i de rette mængder, når du vil holde hesten slank og fit. 

Flere nye undersøgelser viser, at mange hestemennesker mener, at deres hest er pænest og ser sundest ud, når den i virkeligheden er overvægtig. Hesteejere er dermed ikke opmærksomme på de problemer, de potentielt kan skabe for deres hest, hvis de ikke tager hånd om dens overvægt. 

En overvægtig hest vil få nedsat livskvalitet, og dertil kommer, at man kan forringe dens værdi og bruge alt for mange sure penge på dyrlægeregninger. 

Er hesten overvægtig?
Du kan hurtigt tjekke selv, om din hest er overvægtig. Lad din hånd løbe langs hestens side. Hvis du ikke kan se, men let kan mærke hestens ribben, når hånden glider henover dem, vil din hest i reglen være normalvægtig. 

Kan du derimod ikke mærke hestens bagerste ribben uden at presse hånden mod siden, er din hest i reglen overvægtig, og så skal du arbejde for, at den taber nogle kilo. 

Du kan også gå mere systematisk til værks og måle hestens vægt med et vægtmålebånd, som kan købes i mange rideudstyrsforretninger eller hos Hestens Værn. 

Fodring, motion eller genetik?
Der findes som tommelfingerregel tre grunde til, at hesten bliver overvægtig. Nogle gange er én af grundene i spil, og andre gange er det en kombination af flere af grundene: 

  • Hesten er fodret for kraftigt. 
  • Hesten får for lidt motion.
  • Hesten er genetisk disponeret for overvægt

Typiske racer, som er disponeret for overvægt, er shetlandsponyer og islandske heste. Racer, der er disponerede for overvægt, vil fra naturens side være i stand til at udnytte foderet og være nøjsomme. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er imidlertid på ingen måde kun trivelige ponyer, der er disponerede for overvægt. Nej, også mange varmblodsheste har en god foderudnyttelse med de udfordringer, det bringer med sig. 

Græsfold med mundkurv?
Det er både fysisk og mentalt sundt for din hest at bruge mange timer udendørs hver dag. Derfor bør du ikke nødvendigvis undgå græsfolden, selvom din hest er tilbøjelig til at blive overvægtig. Sørg dog for, at din hest ikke går på græsfold for mange timer i døgnet, hvis den er tilbøjelig til at blive overvægtig. Du bør derudover også overveje at give din hest en mundkurv på, så den ikke kan spise så hurtigt. 

Nyere studier har vist, at heste, der kommer få timer på græs, i mange tilfælde alligevel når at spise op mod 80 procent af den daglige foderration på de timer, den er på græsfold – simpelthen fordi den sætter tempoet op i jagten på græs i de timer, den er på fold. 

Lidt daglig sved på bringen og panden er godt
Du ved sikkert alt om det – at du skal motionere i 30 minutter hver dag. Det samme gør sig imidlertid gældende for hesten, som har godt af at få pulsen op på daglig basis. Du kan kombinere træningen, så den indeholder dressur, skovtureture, springning, voltigering, gangartstræning for islandske heste samt kørsel. På dage, hvor hesten skal restituere, har den godt af at komme ud på en lang gåtur. Det gode ved det er, at så får du også den motion, du skal have ved samme lejlighed. 

Det er enormt vigtigt, at du øger intensiteten langsomt og gradvist, så en hest, der er ude af form, langsomt vænner sig til det højere aktivitetsniveau. På den måde undgår du bedst, at din hest får træningsskader. 

Müesli eller hø?
Faktisk er der overrasende mange ponyer og rideheste, der trives godt på kvalitetsgrovfoder og vitamin- og mineraltilskud ved siden af. Derfor kan du med fordel overveje at droppe kraftfoderet, som måske i virkeligheden er med til at gøre din hest overvægtig, når den skal tabe sig. 

Din hest skal minimum have 1,5 kg. hø pr. 100 kg. hest/pony om dagen eller 2 kg. wraphø pr. 100 kg. hest/pony om dagen. 

Derudover kan man give hesten noget frøgræs, som kan være med til at holde den beskæftiget. Det er meget vigtigt at understrege, at selvom din hest skal tabe sig, så må du aldrig sulte den. Det kan den blive endda meget syg af. 

Disse sygdomme kan din hest undgå, hvis den holder den slanke linje:

  • Gigt: Degeneration af leddene pga. øget belastning, som medfører stivhed og halthed. 
  • Seneskader: Overbelastning af sener, som giver halthed. 
  • Rygproblemer: Ondt i ryg og lænd. 
  • Dårligt sadelleje: Svært af finde en sadel, der ligger godt på hesten uden at rutche frem. 
  • Nedsat præstation: Dårligere kondition. Hesten får sværere ved at præstere ordentligt. Hesten har øget risiko for skader som en konsekvens af overanstrengelse og træthedsskader.
  • Forfangenhed: Sygdommen er meget smertefuld og kan være invaliderende. Vævet beskadiges der, hvor hovbenet binder fast til hornkapslen. 
  • Equint Metabolisk Syndrom (EMS): Der er tale om en stofskiftelidelse, som minder om type 2-diabetes hos mennesker. Din hest vil få problemer med at regulere blodsukkeret og vil få nedsat præstationsevne med øget risiko for forfangenhed. Hesten har ofte fedtaflejringer på halsen og ved haleroden. 

Kilde: Hestens Værn

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen