Firhøjs Papageno udstationeret på stutteri Dano

09-04-2010 11:06

Maja Golles

Avl
Stutteri Dano kan i år udbyde den succesfulde sportsponyhingst Firhøjs Papageno til bedækning. Stutteriet huser i forvejen oldenborghingstene Sinclaire af Hvarre og Urfürst af Hvarre
Copyright Ridehesten.com
Firhøjs Papageno. (Foto: Ridehesten.com)

Sportponyhingsten Firhøjs Papageno er en ældre herre med en meget lang liste af meritter. Hans sejrsliste er lang og tæller flere sejre i ponydressurens højeste klasser. Bl.a kan nævnes, at han har været på landsholdet og har deltaget ved EM i ponydressur, hvor han var med til at sikre Danmark en bronzemedalje. Han har også gjort det godt i avlen, hvor han er far til flere hovedstambogshopper og ponyer med stor ridelighed og gode resultater i ponydressurens højeste klasser. Firhøjs Papageno er ud af en hoppestamme, der har leveret adskellige gode afkom gennem årene. Af stammen kommer Svalebjerggårdens Stella (Astara ox), der er udpeget som elitehoppe og i øvrigt har lavet de to medaljehopper, Fairly´s Barbiegirl (Branduardi M) og Fairly´s Pretty Lady (Pal ox). Også hoppen Firhøjs Sandi (Firhøjs Pari), der gør det godt på konkurrencebanerne, kommer fra denne hoppe. Firhøjs Papageno vil blive redet af Nanna Sofie Olesen, der er datter til stutteriets ejere Dorthe og Niels Olesen. Firhøjs Papageno vil bedække naturligt. Besøg stutteriet på: www.stutteridano.dk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner