Finaletid i Ommen

04-08-2013 11:53

De danske springryttere er i fuld gang med at forsvare de danske farver i finalerne i hollandske Ommen og det har allerede resulteret i en femteplads til Søren Pedersen

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen og Tailormade Cavetta - her ved Falsterbo Horse Show tidligere i år.

Lørdag lykkedes det for danske Søren Pedersen at springe sig til en femteplads i finalen i Medium Tour (145 cm) på Tailormade Cavetta med nul fejl i tiden 39,79 sek.

Igen i dag står i finalernes tegn og de danske ryttere er rigt repræsenteret. Søren Pedersen vil være til start på både Celerina B og Tailormade Confidence i unghesteklassens finale (130/135 cm), hvor også Thomas Sandgaard på de Semily Edition vil være til start.

Stævnet afsluttes i dag med finalen i Big Tour (155 cm), hvor flere af Danmarks bedst springende ekvipager er repræsenteret på startlisten: Thomas Dresler starter på Never Say Never, Søren Pedersen på Tailormade Esperanza de Rebel, Thomas Velin på Chopin van het Moleneind, Thomas Sandgaard på Amarone og Andreas Schou på Allerdings.

Se flere resultater og følg stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner