Fem danske dressurryttere i top-20

10-10-2013 14:52

Signe Wiese

Charlotte Dujardin og Valegro er fortsat nr. 1 på FEI's verdensrangliste for dressurryttere, men endnu en dansk ryttere er kommet i top-20, og dermed er der i alt fem danske ryttere blandt verdens 20 bedste dressurryttere

Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen og Mariett er som den fjerde danske ekvipage kommet i top-20 på verdensranglisten.

Set med de internationale briller på, så er der ikke sket meget på den nyeste version af FEI's verdensrangliste over dressurekvipager. Europamesteren fra EM i Herning, engelske Charlotte Dujardin og Valegro, er fortsat i front, fulgt at tyske Helen Langehanenberg med Damon Hill, og hollandske Adelinde Cornelissen og Jerich Parzival på 3. pladsen.

Men tager man de danske briller på, så er der sket lidt mere. Danske Lars Petersen, der er bosiddende i USA, er nemlig rykket én enkelt plads frem fra en placering som nr. 21 til en placering som nr. 20 med DV-hoppen Mariett. Dermed har vi i alt fem danske ekvipager i top-20. Udover Lars Petersen er det Anna Kasprzak/Donnperignon på 8. pladsen, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein/Digby på 11. pladsen, Andreas Helgstrand/Akeem Foldager 16. pladsen, og Sidsel M. Johansen/Schianto på 18. pladsen.

Se hele ranglisten HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner