Charlotte Linder
En mand fra Klemensker har igen problemer med at holde sine heste og køer bag indhegningen. Han optræder ofte i politiets døgnrapport, og nu er den gal igen. To gange måtte politiet rykke ud, da mandens heste var løbet ud af folden. Og hver gang kostede det en færdselsbøde på 500 kroner. Ifølge Færdselslovens §88 skal ejeren nemlig sørge for, at dyrene er indhegnet ordentligt: "Ingen må lade heste, kreaturer m.v. færdes på vej, uden at de er forsvarligt bevogtet. De må ikke tøjres således, at de kan nå ind på vejen. Såfremt de ikke er tøjret, skal de være adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning", lyder det i færdselslovens paragraf 88. Ridehesten.com har tidligere skrevet om vanrøgtsproblemer hos heste fra Klemensker. -Se link i højre kolonne. Kilde: TV2 Bornholm