Freja Margry
Blogindlægget her tager udgangspunkt i, hvordan du – som ny eller erfaren hesteejer – kan få bedre overblik og styr på dine udgifter uden at gå på kompromis med hestevelfærd eller kvalitet.
Nederst i artiklen finder du et link til det budget, jeg selv bruger i mit hestehold
Og så til det med økonomien…
Uanset om man har en lille shetlænder til tricks og hygge, eller en stor varmblod med rødt pas, stempel og mange placeringer i bagagen, så er de grundlæggende udgifter nogenlunde ens.
Grundlæggende udgifter som fx:
*Lovpligtigt tilsyn af hesteholdet påhviler erhvervsmæssigt hestehold jvf. Lov om Hestehold paragraf 23, stk 2. Oftest vil det være staldejer, der skal afholde denne udgift og sikre at hesteholdet lever op til gældende lovkrav. Den er dog taget med pålisten, da private hestehold i nogle tilfælde kan vurderes til at være drevet under “erhvervslignende forhold”.
Hertil kommer så de mere variable udgifter:
Heldigvis kan man undgå mange ærgelige udgifter ved at følge de 5 tommelfingerregler nedenfor.
– Og hvis man – som jeg – har svært ved at overholde den 5. regel, så er det en god idé lige at huske den 6. regel…
Alt i alt er der meget sparet på den lange bane, når man har gjort det ordentligt fra start…
5 (6) gode tommefingerregler til din hesteøkonomi
Der er helt sikekrt mange flere gode råd – og smid endelig en kommentar med dine gode råd :). Dette er de grundregler, jeg gennem mange år har baseret mit hestehold på.
1. Udvis rettidig omhu
Kort sagt det er nemmere at forebygge end at behandle. En god smed med korte intervaller, veltilpasset udstyr og fornuftig fodring, kan spare dig for rigtig mange ærgerlige udgifter på den lange bane.
Det er nemlig altid sjovere at have et godt overblik over de faste udgifter – forebygge fremfor at brandslukke, og ikke mindst have et godt sikkerhedsnet, hvis (når) uheldet er ude.
Et koncept, der i en årrække været almindeligt til mindre kæledyr, men nu også begynder at vinde frem indenfor hesteverdenen, er sundhedsordninger på abonnementsbasis.
Med en sundhedsordning samles faste årlige poster såsom vaccination, sundhedstjek ,tandtjek, årlig kiropraktik og lign. i en samlet fast pakke. Den samlede udgift fordeles jævnt ud over alle årets måneder, og prisen er fast, så man har fuldkommen styr på sine udgifter.
– Herudover får man ofte en god rabat på de enkelte ydelser, og man minimerer risikoen for at mindre problematikker når at udvikle sig, da man når at tage hånd om dem i tide.
2. Lav et budget
Kedeligt, men virkelig vigtigt.
Lav et klart budget – og følg op på det hvert år, hvor du sammenligner forventet forbrug med faktisk forbrug.
På den måde kan du nemt se, hvor meget hesten koster hver måned, og på hvilke punkter det evt. kan gøres bedre og billigere.
Sæt penge til side hver måned – gerne på en separat konto nøjagtig som en almindelig budgetkonto bare til hesten.
På den måde bliver de dyre måneder med indkøb af grovfoder, tandrasp, vaccination og lign. Fordelt jævnt ud over hele året, og du ved, hvor meget du kan tillade dig at snolde op når Januarudsalget starter.
Et klart budget og en ”hestekonto” er desuden en rigtig god måde til at introducere børn til styring af egen økonomi, budgetter og faste rutiner omkring betaling af regninger.
3. Hav en buffer – just in case…
Uanset hvilken type hest du har, om den står opstaldet ude eller hjemme, I rider stævner eller bare en tur i skoven, så hav altid en buffer i dit budget.
– For der kommer ALTID uforudsete udgifter, når man har hest…
For tro mig… Den specialsko dyret fik på i sidste uge, skal nok blive suget af i mudderet, bedst som der er lavvande på kontoen, og hesten skal nok præstere at rive sit nye dækken i stykker eller få et spark, så det lige passer med weekendtakst, aftentillæg eller akutbesøg…
Ligesom med genoptræning gælder ”better safe than sorry”. Så hvis du er i tvivl, skridter du en uge mere – og har dobbelt op på din økonomiske buffer .
4. Husk sygeforsikringen
I dag er der kommet flere og flere forsikringsselskaber til, der tilbyder sygeforsikring uden krav og livsforsikring eller handelsundersøgelse.
Det er dog oftest et – forståeligt – krav, at man kan fremvise en ren dyrlæge historik min. 1 år bagud, samt underskriver en tro & love erklæring på, at hesten har været sund og rask.
Hvis hesten har en skade fra tidligere, så kan du de fleste steder, stadig få den sygeforsikret, med forbehold for lige netop den pågældende skade. Og pengene er godt givet ud.
Veteranforsikringer hvor ældre heste kan forsikres for akutte skader, såsom kolik, foldskader og lign., er også dukket op i løbet af de senere år, og fås til meget fornuftige priser.
Her dækkers forsikringen dog ikke for alders- og slitage relaterede problematikker, men igen kan behandling af en kolik eller foldskade også hurtigt løbe op
Helt generelt er en sygeforsikring rigtig godt givet ud, og giver sikkerhed og stabilitet i din hesteøkonomi.
5. Lad være med at købe dig til problemer…
Det er sjældent indkøbsprisen, der er den helt store post, når man bliver hesteejer.
En god allround hest til almindelig ridebrug fåes til mellem 25.000-35.000kr, og går alt som planlagt har man den mange år frem.
Til sammenligning koster det omkring 2500kr om måneden at have hest. Altså ca. 30.000kr om året (ikke medregnet uforudsete udgifter og regionale variationer i opstaldning, grovfoder og lign).
Bliver hesten syg, skal have specialbeslag, genoptræning, ekstra tilskud etc. Så begynder prisen at tikke derop af, og man kan nemt ende på 50.000kr eller mere årligt.
Ligesom mennesker er ingen hest født fejlfri, og rigtig mange heste har en lang og god ridekarriere på trods af underlige benstillinger, lavgradige røngtenforandringer og lign.
Lad dig ikke afskrække af ubetydelige fejl og mangler – det kaldes charme og personlighed.
Men vær opmærksom på dem, der har betydning for hestens holdbarhed i forhold til tiltænkt anvendelse, og sørg for at rådføre dig med en dygtig dyrlæge før køb, så er du bedst stillet.
Så hvis du – som mig – har lidt svært ved at gå udenom projekthestene – det er dem med alle skavankerne – så gør dig selv en tjeneste og tilføj den 6. regel:
6. Hvis du køber en projekthest
Sæt fra start en klar grænse for ”hvornår nok er nok”. Det gælder både hestens fysiske og psykiske trivsel, samt din pengepung.
Tænk forskellige scenarier igennem på forhånd, så man har en idé om, hvordan man vil gribe det an, hvor langt man vil gå, og hvornår det ikke længere er i hestens tarv.
Det kan desuden være en rigtig god idé at alliere sig med en god veninde, der kan sige ”nu er det tid til at sige farvel”, når man ikke selv kan…
– For når man er følelsesmæssigt tæt knyttet til en hest, kan det være utrolig svært at se klart og trække den endelige streg i sandet.
Er det billigere at have hesten hjemme?
Ved første øjekast ja…
Men flytter du hestene hjem, så er det nu dig, der betaler vand, vandafledning, el, vedligehold, forsikring, ejendomsskat og die ganze molevitte.
Det er også dig, der skal vedligeholde folde og stalde med omlægning, afpudsning, gødning, opfyldning af grus ved led, muddersikring ved foderstationerne, reparation af bokse, døre, og bygninger.
Man vil jo gerne have, det hele fungerer, er sikkert, forsvarligt og nemt, så man ender hurtigt med at poste rigtig mange penge i sit hesteparadis. Jeg tager fx ikke på ferie – jeg sætter hegn ??
– Men til gengæld kan du så også få det nøjagtig som du har lyst til, og intet – jeg mener så absolut INTET – slår følelsen af at sætte sig ud i stalden en sen aften time og lytte til hestene, der gumler hø <3…
Så om man er til opstaldning ude eller hjemme, er i sidste ende langt mere et spørgsmål om temperament end økonomi.
Dokumentet er gratis og til fri afbenyttelse – både privat og proffesionel, så længe Hesteviden´s logo ikke fjernes, og du oplyser hvor dokumentet kommer fra.
//Freje Margry, Hesteviden.dk
Dette blogindlæg er offentliggjort med tilladelse fra Freja Margry. Se mere her.
