Nina Marie Villadsen
Medfødt bukkehov kan spænde fra en mildt opretstående hov til en, hvor den forreste del af hoven står mod underlaget i en vinkel, der nærmer sig eller er ud over lodret. Disse betegnes almindeligvis som bøjningsdeformiteter, fordi den dybe bøjesene mv. er unormalt stram hos disse heste.
Dette skaber en overdreven sammentrækning ved den dybe bøjesenes fastgørelse til det nederste af hovbenet, hvilket resulterer i en nedadgående rotation af knoglen. Den normale sammenhæng mellem kronbenet og hovbenet er en lige linje, som er synlig på røntgenbilleder, men i en bukkehov er hovbenet vinklet nedad i forhold til kode- og kronben (en frembrudt akse).
Forskere har forsøgt at bevise graden af ??arvelighed af mange ortopædiske problemer hos heste, herunder OCD og hovsenebensbetændelse, men det er overraskende svært at bevise en sammenhæng mellem genetik og visse problemer, når alle variabler er indregnet. Trods mangel på videnskabelig opbakning, tror mange erfarne hestefolk, at visse træk nedarves, heriblandt bukkehov, som forekommer oftere i nogle familier eller linjer end andre. Hvis hoppen har fået flere afkom med det samme problem (og ofte ses problemet på den samme hov på flere føl fra hoppen), mener man, der er en god chance for, at hun vil fortsætte med at gøre det, især hvis der benyttes samme hingst.
Kilde: The Horse
