Merete Haahr
Et liv er forbi
Peter Frederiksen drog afsted med kærlighed, varme og gode historier, men også til lyden af hovslag og hestevrinsken fra de islandske heste, som har været en stor del af hans liv. Det var på en gang smukt og sørgeligt at tage afsked – ved en hjertevarm mindehøjtidelighed i ridehallen på Stutteri Tyrevoldsdal, omgivet af venner og familie, og ikke mindst Peters dyrebare heste.
Der var plads til at mindes de gode stunder, der blev grædt og grint, og der blev udvist stor taknemlighed for den plads, som Peter har fyldt i alles liv.
Peter Frederiksen har sammen med Lotte Andreassen drevet stutteriet Tyrevoldsdal islandske heste, som ligger centralt placeret ved det smukke østjyske søhøjland i nærheden af Skanderborg. Her har de i mere en 16 år været dybt engageret i avl, opdræt og ridning af islandske heste.
En fantastisk mand med mange evner og idéer
Peter elskede livet, de vilde projekter, de smukke aftenstunder, og selv under svær sygdom talte han om hest og ikke om sygdom. Det fortæller Lotte Andreasen. Sammen med Lotte nød han livet til fulde.
– Peter var på alle måder en helt fantastisk mand med mange evner, idéer og ikke mindst meninger. Han var inspirerende, sej og meget betydningsfuld for mange af os, der var så heldige at være omkring ham.
– Peter var min helt store og altoverskyggende kærlighed, og det har været den største gave at kunne opleve så stor en kærlighed og så stort et interessefællesskab. Han har lært mig så meget, og han har beriget mine og sine egne skønne børn - og ligeså skønne børnebørn - med sin viden og måde at tilgå livet på, skriver Lotte Andreasen i sit mindeord om Peter.
Peter var virksom og dygtig til mange ting, og med hårdt arbejde lykkedes det ham og Lotte at realisere mange af de drømme, de begge havde.
Han havde altid mange projekter han brændte for, han havde modet til at dyrke sine interesser med stor passion, og det er noget, han har givet videre til sine børn og de mennesker, der omgik ham.
Stutteriet på Tyrevoldsdal har avlet og kåret nogle af Danmarks bedste islændere: Velbyggede, langbenede og med masser af hår. Heriblandt hingsten Kjarni fra Tyrevoldsdal, som var Danmarks første Orris søn. Hingsten Jón fra Tyrevoldsdal er en af Danmarks mest benyttede hingste, og den havde et helt specielt sted i Peters hjerte. Peter og Jón var to karismatiske figurer på hver deres måde, og hingsten fulgte Peter i tykt og tyndt lige til det sidste.
Starten på det hele og dedikationen til hestene
Alting starter et sted, og for Peter var den første hest en ung hingsteplag og en fjordhest. De blev dog hurtigt skiftet ud med 5 islandske heste uden papirer til den svimlende sum af 35 000 kr. for alle fem heste. Senere gik det slag i slag, hestene blev bedre, og kvaliteten af avlen var helt i top. Når Peter gik ind for noget, gik han til det 100 procent uden smutveje. Det kunne man også se på islænderavlen, hvor holdningen var, at man ikke skulle gøre noget halvt.
Peter var en dygtig sportsmand og god til at bevæge sig, men efterhånden som hestene blev bedre, indså han, at hans selvlærte ridestil i arbejdsbukser og gummistøvler ikke var tilstrækkelig. Han vandt stor respekt, da han i en sen alder satte sig for at lære at ride korrekt og blev en værdig rytter til sine meget smukke heste.
Et levet liv fuld af gode minder
Ved mindehøjtideligheden blev der fortalt mange små og sjove anekdoter fra Peters liv. Der var minder om de lange sommeraftner, hvor naboer og venner stimlede sammen for at køre hø og halm ind. Hvor børnene sad oppe på hølæsset, og der var rigeligt med saftevand og kage. Gode minder fra gården, og en fantastisk verden.
Der var dengang, hvor Peter i en gammel ombygget lastbil, havde sat sig for at hente datterens oldenborger, en unghest på 175 cm, der aldrig havde haft grime på og kun var blevet striglet med en kost. Ved hjælp af lidt planlægning og to store telefonpæle langs rampen fik han den 800 kilo tunge hest op i vognen. Hver gang hesten tog et skridt, vippede bilen. Lotte rystede hele vejen hjem, mens Peter var iskold – og missionen lykkedes.
Der var også historien om, hvordan han havde sat sig for at anskaffe sig en mejetærsker ved en auktion på en nærliggende maskinstation. For at sikre sig buddet lagde han sig til at sove natten over i kornkammeret på mejetærskeren, og da auktionarius spurgte, hvem der ville byde, steg Peter frem fra mejetærskeren og sagde: Det gør jeg!
Et godt sind blev vægtet højest
Udover at være en god avler var han fantastisk til markedsføring. Der var ikke nogen som Peter, der kunne få så mange kunder i butikken, og han kørte land og rige rundt med deres store hingst, Kjarni, for at bedække hopperne.
Der er mange fine heste, der bærer stutteriets navn, og det var vigtigt for Peter, at det var heste med et godt sind, der havde en evne til at samarbejde, så de kunne rides med fornøjelse af de fleste ryttere.
Rytterne fra Tyrevoldsdal, der har deres heste opstaldet på gården, mindes stutteriet som et fantastisk sted at komme. Et sted, hvor man som rytter bliver mødt med stort engagement og stor gæstfrihed. Peter var et omvandrende leksikon, når det kom til emnet "hest". Der var faktisk ikke det, Peter ikke vidste noget om, og stillede man et spørgsmål, skulle man sætte sig god tid til at få et længere foredrag, man fik altid klar og grundig besked. Den optagethed, han havde af alting, var noget meget positiv. Det kunne være op ad bakke at diskutere med ham, men han var aldrig ligeglad med noget.
Frygtløs tilgang og drive
Peter var dygtigt til de ting, han gjorde. Han fik kontakt til mennesker fra alle dele af samfundet, fordi han delte interesser, som var udover det sædvanlige, til stor inspiration for ham og for dem, han var sammen med. Han havde appetit på livet og uanset, hvor vilde projekter han begav sig ud i, så lykkedes det, takket være hans ihærdige tilgang.
Peters tanker om avlen var fremtidsdisponeret, og var han blevet 100 år, var planen helt sikkert blevet til virkelighed. Da han blev 70 år, stod der en frugtplantage på ønskelisten. Der kom frugt, men han nåede ikke at opleve frugterne så længe, som han havde ønsket. Meget fik han dog opnået og mange spor, fik han sat.
Alt har været stort med dig - og således også savnet
Fra de mere en 200 gæster ved mindehøjtideligheden lød der også en stor tak til Peter for et langt liv og for en fantastisk indsats for avlen af den islandske hest.
– Alt for tidlig skulle Peter herfra. Han tabte kampen mod kræft, og den 14/11 2021 forlod Peter modvilligt vores skønne klode. Ikke frivilligt og ikke uden kamp, men en kamp han desværre ikke vandt. Tak til dig Peter for et helt eventyrligt liv med stor kærlighed, stor spænding og stor livsgnist. Alt har været stort sammen med dig. Savnet ligeså, skriver Lotte Andreasen.
Hvis man vil mindes en stor hestemand og gøre en forskel for alle, der er ramt af kræft, kan man give en donation til Kræftens Bekæmpelse på reg. 3001 konto 0001155, mærket Peter Frederiksen.
---------------------------------
Artiklen er blevet til efter de mange taler på mindehøjtideligheden.
