Britt Carlsen
"Jeg tror på, at holdet har en chance for at kvalificere til sig til OL. Det er en drøm, men den er ikke urealistisk", siger springrytternes landstræner Achaz von Buchwaldt og fortsætter: "Vi er langt bedre rustet til at klare opgaven end bare for et år siden. Rytterne er klar nu, de er mere erfarne, har lært meget og hestene er blevet bedre. Det har været et målrettet stykke arbejde, der er blevet gjort gennem det sidste års tid, og vi kan ikke være mere klar. Vi kommer med en masse selvtillid fra nogle gode præstationer og alle vil kæmpe for holdet", udtaler Achaz von Buchwaldt. Efter det internationale stævne i Verden i den forgangne weekend satte landstræneren navn på de ryttere og heste, som skal kæmpe om en placering ved EM i springning i Mannheim i næste uge, og forsøge at opnå en OL-kvalifikation. "Det bliver Grim St. Clair og Cordivo som Thomas Velin og Linnea Ericsson skal have med til EM. Det er nogle gode heste, og sammen med Lars Bak Andersens Conair og Tina Lunds Carola har vi et rigtig godt hold. Thomas Sandgaard er femtemand med Ak's Anima," slutter han.