Hesteejendom er Danmarks dyreste

14-09-2017 11:08

Familien Hallundbæk har netop sat deres fantastiske hestejendom, Haregabgaard til salg. En ejendom, der sprænger alle parametre og lige nu står til salg som Danmarks dyreste

Copyright Ridehesten.com
Haregabgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den eksklusive hesteejendom Haregabgaard direkte op ad Gribskov i Nordsjælland er netop kommet på markedet til den nette sum af 85 millioner danske kroner, og dermed er ejendommen Danmarks pt. dyreste ejendom på markedet.

Haregabgaard er ejet af iværksætteren Jørgen Hallundbæk, der også er far til de to unge springtalenter Clara og Emil Hallundbæk.

Som familien Hallundbæk er denne fantastiske ejendom skabt til en familie med passion for heste og luksus i stor stil.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udover hovedbygningen, der rummer intet mindre end 720 m2 med biograf, vinkælder og swimmingpool, så er der bestemt også luksus til de firbenede. Den store 4-længede staldbygning er på 5100 m2. Den imponerende bygning omkranser en glasoverdækket ridebane, som er opvarmet og med voksbund. Derudover rummer de 4- længer 27 hestebokse, sadelrum, lounge med udsigt over ridebanen og alle tænkelige faciliteter til hestedriften – ja du kan godt begynde at drømme.

Og det kan dine firbenede venner også, for de får nemlig hele 26,5 ha at boltre sig på. To store løsdriftsfolde, 10 almindelige folde samt to sygefolde og en stor sand paddock. Hertil kan tilføjes en professionelt anlagt græsridebane.

Ejendommen er sat til salg hos Ivan Eltoft Nielsen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner