Marie Helene Rigård Rohleder
De sidste fire år har svenskerne nydt godt af den engelske dressurrytter Charlotte Dujardin, bedst kendt som Valegros mangeårige partner, som har været testrytter for de 4-årige dressurheste ved det svenske unghestechampionat, Swedish Breeders Trophy.
Men i år bliver det danske Cathrine Dufour, som overtager tøjlerne på Sveriges kommende dressurheste.
Det skriver Eurodressage.com.
Fra den 22-27 september afholdes "Swedish Warmblood Equestrian Week", hvor mesterskaberne for de unge heste skal stå.
Her skal Cathrine Dufour være testrytter for de 4-årige svenske dressurheste.
– Jeg er meget beæret over at skulle tage over efter Charlotte Dujardin, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg er en lille smule nervøs, men jeg er sikker på, at det forsvinder ligeså snart, at jeg sidder i sadlen på den første hest, fortæller Cathrine Dufour.