Kristine Ulsø Olsen
Fra én til fire uddannede Grand prix-heste
Til marts er det kun tre år siden, at Cathrine Dufour havde Grand Prix-debut på det unge håb, Bohemian e. Bordeaux/Samarant. Inden da var Cathrines once in a lifetime-hest, Atturupgaars Cassidy e. Caprimonde E.H./Donnerhall (opdr. Atterupgaard), den eneste Grand Prix-hest i stalden. Ligeså stærke Cathrine og Cassidy var, ligeså skrøbeligt var det for Cathrine, som ville være på bar bund hvis uheldet skulle være ude i forhold til skader.
I 2018 måtte Cathrine melde fra til VM i Tryon, da Cassidy havde fået en mindre foldskade. Siden da har han, 7-9-13, ikke fejlet noget alvorligt, som har holdt ham ude i længere tid, men for Cathrine er der ingen tvivl: Det giver ro i maven at have flere heste klar! Det er netop hvad hun har nu, hvor listen med udannede Grand Prix-heste begynder at vokse. Udover Cassidy og Bohemian, tæller listen også den 9-årige Vamos Amigos e. Vitalis/Blue Hors Hotline, som Cathrine deltog ved DM for senior med sidste sommer, hvor de red sig ind på en fjerdeplads med over 73% i 1. afdeling. Nyeste skud på stammen, er den 8-årige Wildcard e. Wynton/Weltmeyer, som forhåbentlig også snart bliver tilføjet på listen over heste, som Cathrine har udannet til Grand Prix.
Lige præcis Wildcard har Cathrine høje forventninger til i fremtiden: – Jeg købte Wildcard som 6-års, men trods sine nu 8 år, har han endnu ikke gået et ridestævne, så det bliver lidt spændende når hans første stævne måske bliver en Grand Prix. Han er en tændt herre, men brikkerne er pludselig begyndt at falde på plads for ham. Det er jo sådan en type hest som jeg elsker, for selvom det godt kan være lidt svært for dem som unge, så har de bare så meget at give af når de bliver ældre, fortæller Cathrine.
Øvelse gør mester
Det er kun lidt over seks år siden at Cathrine red op ad midterlinjen i en Grand Prix for første gang, men en øvelse som hun har frygtet lige siden, er zig zag-traversen i galop.
– Jeg har aldrig været særlig gode venner med zig zag-traversen i Grand Prix'en, men når man pludselig har 4-5 heste man kan ligge og øve sig på, så bliver troen på evnerne større og pludselig er øvelsen ikke så svær længere, griner Cathrine og fortsætter – men det absolut bedste ved at have flere Grand Prix-heste stående i stalden, er den ro som det giver mig. Der er flere til at trække læsset og det gør at der er meget mindre pres på hvert enkelt hest.
Det er sjovt at gå på arbejde
– Alle nyopstartede ved hvordan man i starten tager alt heste-mariale ind og gjorde jeg også da jeg startede op. Det er fantastisk og jeg føler mig utrolig heldig over, at jeg nu er kommet dertil hvor ALLE heste i stalden er sjove at ride. Der føler jeg mig bare så privilegeret, men det har både familien Zinglersen der ejer Bohemian, familien Pidgly som blandt andet ejer Vamos Amigos og ikke mindst Andreas Helgstrand en kæmpe andel i.
For som Cathrine påpeger, så er det bare ikke alle heste man klikker med, så ved at have opbygget en god "base" af heste, så er det lidt nemmere at spore sig ind på hvilke heste man fungerer super godt med og hvilke man måske ikke gør og som derved skal sælges.
Cassidy til OL?
Med udsættelsen af OL i Tokyo er nu 18-årige Cassidy også blevet et år ældre og det har givet anledning til spørgsmål om hvilken hest Cathrine satser på en den sammenhæng.
– Hvis jeg kan gøre Cassidy den tjeneste at han ikke skal undvære fold en måned og endnu engang rejse jorden rundt med mig, så gør jeg det, slår Cathrine fast. Hun påpeger at det på ingen måde er fordi at han ikke er klar til det, men hvis 10-årige Bohemian eller 9-årige Vamos Amigos er klar og på samme niveau, så må det være de unge som tager en for holdet. Cassidy har trods alt taget de sidste 10 år, griner Cathrine.
Planen er lige nu at Cathrine og Cassidy skal deltage ved det 5*CDI-stævne i Doha som afholdes i slutningen af februar. Der er nemlig stor forskel på at ride et almindeligt internationalt stævne i forhold til at repræsentere landsholdet ved et mesterskaber.
– Det er virkelig vigtigt at forstå hvordan vi rider røven ud af bukserne i landsholdssammenhæng og virkelig rider til grænsen af hvad vi kan. Når der rides internationale stævner, så kan man bedre "lege lidt" og ikke presse hestene til deres yderste. Det er bare hårdt for hestene og det vil jeg gerne gøre så få gange som muligt på den enkelte hest. Jeg tror på at Cassidy måske kan gå et halvt eller et helt år længere konkurrence, hvis han ikke skal gå OL, slutter Cathrine.
