Dressur drama i Normandiet

24-08-2014 08:27

Britt Carlsen

WEG - Der er stor utilfredshed blandt dressurrytterne ved WEG i Normandiet på grund af tv-transmisionerne bliver både ryttere og heste sat under pres - og nu har danskerne været i vettjek

Dressurkonkurrencerne ved WEG bliver diskuteret overalt - det viser sig, at for at kunne presse 51 heste gennem konkurrencerne hver dag, og tilfredsstille tv-transmissionerne, så bliver ryttere og heste sat under et voldsomt pres.

- Vi har kæmpet mod det på flere holdledermøder, men det er ikke lykkes os at få arrangørerne til at ændre på deres beslutning, fortæller holdleder Kimi Nielsen fra den danske dressurlejer. Det som har bragt sindende i kog er en stram tidsplan for dressuren, således at rytterne dels skal trave eller galopere ud af stadion efter deres ridt, men endnu værre: hestene skal gennem en lang sluse under tribunerne for at komme ind på stadion, og det er nu forlangt, at hestene skal stå klar i slusen, når den foregående rytter rider op ad midterlinjen til hilsen. Det betyder, at de heste som skal ind for at vise deres program, skal stå i slusen, når jublen skyller ned over den foregående rytter fra publikum. Og endnu værre, hestene må angiveligt ikke blive fulgt gennem slusen af hestepasser, træner eller andre, så rytter og hest er helt alene om at takle larmen fra publikum.

Kl. 8.10 travede det danske dressurhold op for dyrlægerne, samtlige heste opførte sig eksemplarisk på nær 17-årige Digby, der naturligvis skulle kaste noget med hovedet og hoppe lidt rundt på den sidste travetur op mod dyrlægerne. Alle danske heste gik glat gennem dyrlægekontrollen. Så det er første hurdle vel overstået.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner