Sidste års vinder af egnethedstesten i springning i region 6 blev Armani KN med Katrine Nielsen i sadlen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Weekendens egnethedstest i Dansk Varmblods region 7 er fordelt således, at det lørdag den 11. november gælder dressurhestene og søndag den 12. november springhestene.

Lørdag er der 55 dressurheste tilmeldt, mens der søndag er 14 springheste på startlisten i springning. Hvor det er Johnny Hansen og Bo K. Møller, som er dommere i springning, er det igen Vicky Nortvig, Mette Svare Ehlers og Rune Willum, som er på plads i hallen, når dressurhestene skal bedømmes.

Det vil dommerne se ved Egnethedstesten i dressur
Vicky Nortvig fra Avlsledelsen for dressur fortæller:
Først og fremmest ønsker vi at se hestene fremvist i et grundtempo som passer til deres nuværende styrke og udviklingsniveau. For højt grundtempo, hvor hestene rides rundt i øgede gangarter konstant og ridning, hvor vi ser hestene i en samlingsgrad, der ikke er passende for en 4 års hest, vil blive påtalt. Og det vil ikke afspejle sig positivt i bedømmelsen. Rytterne skal naturligvis have mulighed for at vise hestens potentiale, men det må ikke blive til et pres, hvor der bliver redet over evne. Det er rytternes opgave at finde det tempo som den individuelle hest kan bære, den form hvori den fremstår bedst muligt, og hvor den er tilpas og afspændt under fremvisningen.
Vi vil gerne se hestene fremvist i ro og med en afspændt, elastisk bevægelses i god balance og med en naturlig bæring, men vi har også at gøre med unge heste og små udfald og småspændinger i begyndelsen af testen er naturligt, og tæller ikke negativt på bedømmelsen. Derimod har vi i ridelighed fokus på, at hesten står i en form som er hensigtsmæssig for den individuelle hest, med den bygning den har på det udviklingsniveau, den er. Nogle heste er bygget på en måde, så de også i en ung alder godt kan stå flot i fronten og samtidig arbejde bagfra og over ryggen, mens andre har brug for mere styrke for at opnå det samme. Vi er derfor meget opmærksomme på, om det er en naturlig form der er fremvist i og ikke en fremtvunget form, vi ser hesten præsenteret i. I rideligheds karakteren vurderer vi desuden på hestens villighed, men også evne til, at reagere korrekt på rytterens anvisninger. Søger hesten frem og øger skridtlængden, når den bliver bedt om det, og evner den at komme tilbage og samle sig igen uden at miste balance og bæring.
Generelt ser vi god fremvisning til prøverne. Vi har mange dygtige både professionelle og amatørryttere, og de fleste gør et fantastisk flot arbejde med at uddanne og fremvise unghestene. Men vi er også i en situation, hvor dyrevelfærd er et meget følsomt emne, og vi har en opgave foran os, hvor vi i branchen skal sørge for at gå forrest. Vi skal lægge en linje hvor ridning af de unge heste sker på en hensigtsmæssig måde. Deri har vi dommere også et ansvar, og vi forsøger at ramme den balance, hvor vi stadig honorerer de heste, som er naturligt godt forberedt til dagen, og ikke de heste som er sat for hårdt op og fremvises på en måde, som vi ikke kan stå inde for. 

Silje Bakken og Grevens Sirius vandt sidste år egnethedstesten i dressur i region 7. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Det vil dommerne se ved Egnethedstesten i springning
Ved Egnethedstesten springer man en kendt bane, og man springer den to gange afbrudt af en lille skridtpause. Forhindringshøjden er mellem 90 og 100 cm, og består af fem forhindringer (7 spring). Talsmand for Avlsledelsen i springning, Johnny Hansen forklarer:
Der er ryttere, som tror de skal få deres heste til at overspringe på forhindringerne, for at få en god karakter, men resultatet er måske, at hesten ”tipper” for meget i bagbenene, men det betyder, at hesten ”falder på næsen i landingen” og mister galopkvaliteten. Nogle lander i trav, og så skal rytteren til at jage på hesten. Det går ud over balancen, galopkvaliteten og rideligheden, når vi skal bedømme hestene.
Lander hesten ikke i retvendt galop vil vi gerne se rytteren møde hesten op, og laver et changement, hvor hesten tager hjælpen og ikke løber. Rytteren må også gerne changere galoppen gennem trav. Vi vil hellere se en hest der changere i ro og balance gennem trav, end en hest der bliver ”væltet” ind i changementet af rytteren. Vi vil gerne se hesten arbejde i selvbæring, forstået således, at den bærer sig selv og ikke bliver forholdt af rytteren i en fastlåst form. Vi vil gerne se hesten står lidt fremme og ude i halsen, men næseryggen foran det lodrette plan, og med en konstant, let kontakt til rytterens hånd. På den måde har hesten også lettere ved at orientere sig i hallen, og se springet i god tid.
Heste der løber forbi en forhindring eller få et nedslag betyder ikke så meget ved Egnethedstesten, kommer de godt tilbage på sporet og viser den rette reaktion og indstilling, vil det ikke trække ned. 

Læs mere om forberedelse og bedømmelse ved Egnethedstesterne i magasinet Ridehestens septembernummer.

Startlister, katalog mm. i DRESSUR og SPRINGNING.

/Varmblod.dk