DM for pony- og childrenryttere står for døren

18-08-2021 10:50

Christine Krogh Frausing
Skribent

I morgen går det løs i Bernstorffsparken, når pony- og childrenrytterne ankommer til Sportsrideklubben, for at ride DM. Derudover afholdes der DistriktsmesterskabsCup præsenteret af SpringDanmark

Copyright Ridehesten.com
Filippa Sand Ibsen og Casila Foto: Ridehesten / Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Inden længe ankommer rytterne til Bernstorffsparken for at ride Agria DRF-Mesterskab. I år afholdes der både DM for pony- og childrenryttere, samt DistriktsmesterskabsCup præsenteret af SpringDanmark. 

I år er der 15 deltagere i childrenmesterskabet, og sidste års bronzevinder, Olivia Hundborg Dresler, deltager igen i år. For både pony og children er det gældende at første runde rides lørdag, og søndag rides der finale, hvor mesterskabet afgøres.

Copyright Ridehesten.com
Olivia Hundborg Dresler og Bull's Cabachino Foto: Ridehesten / Kristine Ulsø Olsen

De kommende to dage er der mulighed for at ride at par løse klasser, og fredag er der blandt andet opvarmningsklasser til dem, som skal ride DM, hvor der er mulighed for at springe vandgraven inden mesterskabet.

Hele 14 ekvipager er tilmeldt mesterskabet for kategori 3 ponyer,  13 ekvipager er tilmeldt for kategori 2, og  19 for kategori 1. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

DistriktsmesterskabsCup præsenteret af SpringDanmark
Turneringen her er et spritnyt initiativ fra Dansk Ride Forbund's side. For at kvalificere sig til at ride cuppen, skal man have været placeret som nummer 1, 2 eller 3 ved de respektive distriktsmesterskaber rundt i landet. Herefter får man altså adgang til at kunne ride i Bernstorffsparken, hvor man skal ride mod de andre top tre placerede fra distriktsmesterskaberne.

DistriktsmesterskabsCup afvikles i LB for kategori 3 og i LA for kategori 1 og 2. 

Copyright Ridehesten.com
Jakob Leth Foto: Ridehesten / Jørgen Bak Rasmussen

– Formålet med den nye DistriktsmesterskabsCup er at samle alle distriktsmestre fra hele landet i alle ponykategorier og lade dem ride ved Agria DRF-mesterskabsstævnet, så de kan se de bedste ponyryttere og opleve stemningen ved et DRF-mesterskab, fortæller Jakob Leth, formand for springudvalget i DRF og formand for Sportsrideklubben, og fortsætter:

– Vi ønsker at styrke ponyspringsporten og tror på, at dette initiativ kan være med til at gøre netop det, slutter han.

Første afdeling rides fredag, og lørdag afgøres det i en finale, hvem der kan tage sejren med hjem. 

Ridehesten har fotograf til stævnet hele søndag

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner