Britt Carlsen
Der går et suk gennem publikum, når rytterne i mesterskabsklassen lave selv den mindste fejl, for det koster dyre points hos dommerne. Selv den mindste fejl i fx en changementsserie resulterer i et 3 eller 4-tal, og når flere øvelser tæller dobbelt i Grand Prix, så styrtdykker procenterne på den løbende resultatformidling. Her bliver ikke givet ved dørene af dommerne, som bedømmer klassen, som var det en internationale klasse med verdens bedste ryttere til start. Her er et 7-tal og for den sags skyld et af de sjældne 10-taller helt sammenlignelig med de karakterer rytterne ville få i et internationalt selskab.
Dommerne i mesterskabet er OL og VM-dommerne Susanne Baarup Christensen og Leif Törnblad, samt Hans Christian Matthiesen, der skal dømme WEG til september i USA, kombineret med den 4-stjernede internationale dommer Kirsten Søgaard og den erfarne Grand Prix-dommer Jesper Holst Hansen, der lige nu har startet sin internationale dommerkarriere.
- Vi har haft en tradition at have udenlandske, internationale dommere i panelet, men dressurudvalget besluttede for nogle år siden udelukkende at have danske dommere. Der er for og imod, men da vores danske dommere er på så højt niveau, kan de sagtens dømme dette på en god måde. Fx i Tyskland og Holland er det "rene" nationale dommerhold, fortæller HC.
- Vi har dømt, som var det et internationalt stævne, for for mig finder der kun en bog, jeg kan kun dømme på en måde. Men ja, når fejlene sker, så afspejles det i karaktererne tydeligt. Vi prøver så vidt muligt at gøre bedømmelsen så tydelig som muligt. Her er der runningscore, og man kan se gennemsnitskaraktererne på storskærmen, og det tror jeg er meget lærerigt for de, der ser på. Det er rigtig dyrt, når der laves fejl i de øvelser som tæller dobbelt som piaffe, etterchangementer, pirouetter eller traverser, forklarer HC.
Samme fejl - forskelligt fradrag
Når man kan følge bedømmelserne, vil man også opdage, at samme fejl i den samme øvelse ikke konsekvent giver samme lave score fra den ene rytter til den anden.
- Vi har nogle retningslinjer som dommere, når vi bedømmer rytterne, og er det fx en lille bagbensfejl i det første eller sidste changement i serien eller er det en stor fejl, er der ophold i serien, og laver den ikke nok, slår den fra, bliver den urolig, der kan være så mange ting som sker, og hele tiden er det dommernes job at afgøre, hvor meget, der skal trækkes fra. Men det som vi også tager med er udgangspunktet, kvaliteten af øvelsen. Et eksempel er Cathrine Dufour's 11 etterchangementer på midterlinjen, hvor hun skulle have lavet ni. - Hvor skrap skal man være der? For Cassidy laver rigtig flotte changementer, og er udgangspunktet 8 eller 9, hvad skal fradraget så være? Jeg gav 5, for at signalere, ja de var fine, men.. man skal tænke på, at 5 er godkendt, så man godkender fortsat øvelsen, men der er heller ikke noget i vejen for at give 6 for super flotte changementer, fordi kvaliteten er så høj.
En charmerende blanding
- Det danske mesterskab er en charmerende blanding af rigtig gode ryttere, som absolut kandidere til at være på landsholdet, og så er der nogen, som har arbejdet hårdt for at komme med, som er super glade for at være med. Det er vores job som dommere, og dømme, og man kan hurtigt blive lidt dømmene, når man sammenligner med de bedste - det kan man næsten ikke lade være med, og dommerens job er også, at se rytterne i forhold til hinanden. Når jeg går ud af dommerburet så tænker jeg: respekt, de har trænet hårdt, de er kvalificeret og er kommet hertil. Så kan man have en god eller dårlig dag, og ja vi har en stor spredning fra 55 til 80% sådan er kvaliteten ved mesterskabet. Det er sundt for os alle at se, der er lidt af hver i mesterskabet, slutter HC Matthiesen, som indrømmer, at han kan blive helt høj af at se gode ridt og overraskende ridt som Daniel Bachmann Andersens ridt på Blue Hors Zepter i Uggerhalne og Victoria Vallentins flotte Special i fredags.
