Maja Golles
Stort set alle klasser ved Årslevgårds Rideforenings distriktsstævne er fyldt op, ligesom der er ventelister til flere klasser. Klubben glæder sig til i den kommende weekend at byde velkommen til heste, ryttere, dommere, hjælpere og tilskuer i de meget smukke omgivelser ved Brabrand Engsø. Det plejer altid at være godt vejr, så tilskuerne kan sidde og se meget flot dressur med Engsøen i baggrunden. Så kan det næsten ikke blive smukkere. Så hvis du har lyst til at se dressur på højt plan og samtidig nyde noget af Danmarks smukkeste natur, så kom forbi i den kommende weekend. Der vil være ridning fra tidlig morgen til sen aften på 2 baner.