Distancehesten Elmer Bandit sætter ny verdensrekord

01-11-2008 16:30
Den 37-årige langdistancehest hest, redet af ejer Mary Anna Wood, satte ny verdensrekord da han ved stævnet i Kanopolis State Park, Kansas kom op på 32.187 km i løbet af hans karriere.

De 43 langdistanceryttere blev mødt af en hård frost lørdag morgen. Kun 40 gennemførte den hårde rute ud over prærien. Stævnedyrlæge Jerry Weil udtalte at rytterne havde tabt flest points på denne rute end på nogen anden rute i løbet af denne sæson. Mary Anna Wood og Elmer Bandit lagde stærkt ud på den knap 47 km lange rute med de første 3,2 km på 15 minutter. Det tog endnu knap 5 km før Elmer kunne rides på en løs tøjle. "Det er normalt for Elmer at være meget fremadgående de første par kilometer", forklarede Mary Anna Wood. Med en gennemsnitsfart på 8,45 km/t tog ruten mere end syv timer. Wood er kendt for at tage sig utroligt godt af sin hest. Under hvert hvil blev sadlen taget af og Elmer blev tørret af med vand for at blive forsigtigt afkølet. Som den erfarne hestepakker hun er, så sørgede Mary Anne Woods hele tiden for at tage lige meget vand fra de to flasker på sadlen, for at bibeholde ligevægten for Elmer, når ridtet fortsatte. Søndag bød på en lidt kortere rute, men det varmere vejr med meget kraftig blæst var hård ved hestene. Elmer sluttede indenfor den optimale tid med ét minut tilovers.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner