Det sidste ord er ikke sagt om Totilas

22-02-2012 13:02
Verserende rygter om nye træningsmetoder af hingsten Totilas og om salgt til Edward Gals østrigske sponsor har fyldt meget i dressurverdenen de seneste uger og det sidste ord er tilsyneladende ikke sagt endnu

Den hollandsk fødte hingst, Totilas, er regerende verdensmester med hollandske Edward Gal men blev efter WEG i Kentucky solgt Paul Schockemöhle, Tyskland, som sidenhen solgte halvpart til familien Rath-Linsenhoff, hvorefter Totilas er blevet redet af tyske Matthias Alexander Rath. Den nu 27-årige Rath har måttet lægge skuldre til meget pres. Allerede ved salget af Totilas gav mange dressurentusiaster over hele verden udtryk for deres forargelse over at splitte verdensmesterekvipagen i to, men det er spillets regler og i den sidste ende et økonomisk spørgsmål for ejerne. Overtagelsen af Totilas har ikke være ubetinget let og har været skarpt forfulgt af pressen siden november 2010. Ved EM 2011 i Rotterdam var Matthias A. Rath og Totilas på det sølvvindende hold, men det lykkedes ikke for nogen af tyskerne at vinde individuelle medaljer. Der har siden hen været talt meget om Rath og Totilas' skuffende præstationer ved EM, og for nyligt er det kommet frem, at Rath indgår et træningssamarbejde med den hollandske landstræner i dressur, Sjef Janssen (gift med Anky van Grunsven). Dette samarbejdsforhold har været meget omdiskuteret, og det hollandske rideforbund påstår, at Janssen har underskrevet kontrakt på, at han ikke må undervise konkurrenter til det hollandske landshold før OL 2012. Nu den tyske landsforening af berider (der har mere end 4.000 medlemmer) udtalt sig imod, at Rath får undervisning af den mand, som i dressurverdenen er indbegrebet af rollkur, og kalder det "fejlagtige metoder". I nyheden fra St. Georg via linket til højre kan man på tysk læse mere tilbundsgående om sagen. Man kan tvivle på, om den unge Rath nogen sinde ville have indvilliget i at ride verdensmesterhesten, hvis han havde vidst, hvad det ville medføre af skarpe meningsudtryk både i Tyskland og resten af verden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner