Det begyndte så godt.....

15-05-2009 18:50

Britt Carlsen

Efter første runde af Jan Nygaard FEI Nations Cup lå det danske landshold på en delt førsteplads med hollænderne, men den placering kunne danskerne ikke holde

Spændingen var stor i den solbeskinnede Bernstorffspark da anden runde af Nations Cup blev startet her til aften. Linnea Ericsson og Pero-ZHillock var først ude for danskerne, men de fik otte fejl, og allerede da begynde publikum at fornemme, at det ville være meget vanskeligt for danskerne at gentage sejren fra sidste år. Tina Lund og Carola holdt dog lidt liv i håbet om en dansk topplacering, da de kom gennem banen med en enkelt nedrivning. Det var dog ikke alene de danske ryttere, som fejlede i anden runde, også rytterne fra de øvrige nationer samlede fejl, og da Thomas Velin red på banen med Godsend du Reverdy lå Spanien med 17 fejl, Norge med 22 fejl og Finland med 23 fejl. Danskerne havde på det tidspunkt 16 fejl, så kravet til Thomas Velin var klart; en fejlfri runde ville minumum sende danskerne i omspringning mod Holland. Thomas havde succes ved World Cup finalen i Las Vegas med Grim st. Clair, men rejsen til USA bevirkede også, at han jo i sagens natur ikke kunne holde Godsend du Reverdy i træning. Stilheden sænkede sig over Parken, men det blev erstatet af et kollektivt ærgelsesudbrud, da Godsend slog en kasse af muren, og senere faldt der yderligere en bom. Danskerne sluttede dermed på 6. pladsen. - VI havde muligheden for at vinde, men desværre lykkedes det ikke i dag, erkendte landstræner Achaz von Buchwald. - Jeg kan ikke sige hvorfor jeg fik de to nedslag, fortale Thomas efter sit ridt, men en del af forklaringen er, at jeg ikke har kunnet nå at ride Godsend i konkurrence forud for dette stævne på grund af deltagelsen i World Cup finalen. Grim st. Clair er i bedre form, men han trænger til en pause efter turen til Las Vegas.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner