Derfor skal du kysse hesten

22-12-2020 13:07

Merete Haahr

Når du nu er færdig med at børste hesten, så tag et øjebliks pause, og kys den på mulen. Udover at være et tegn på, at du holder af den, kan det give mange nyttige informationer at lugte til hestens åndedræt

Copyright Ridehesten.com
Kys hesten,og læg mærke til om åndedrættet dufter som det skal. Foto: shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

En almindelig sund og rask hest har ingen dårlig ånde, måske bortset fra en sød lugt at foder eller lækkert velduftende hø. Hvis hesten lugter dårlig, er der en grund til bekymring. 

Har hesten tandproblemer eller betændelse i mund eller næse, så vil åndedrættet have en rådden lugt over sig. Det kan også være sår i munden, foderlommer, løse tænder eller sår i kinden på grund af tænder, der kan resultere i en rådden lugt i munden. Hestens alder spiller også en rolle, da ældre heste ofte er mere udsatte for tandproblemer og sygdomme, og det kan være en idé at tjekke tænderne to gange årligt.

Dårlig ånde kan også have sammenhæng med problemer i fordøjelsen, og måske begyndende kolik. Lugten stammer fra en opbygning af affaldsstoffer som normalt passerer gennem fordøjelseskanalen. Det samme gælder for heste der oplever nyresvigt. I de tilfælde ophober der sig giftstoffer som normalt udskilles i urinen, og det skaber en lugt, som kan opdages gennem ånden og rundt om munden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvis du opdager en dårlig lugt i nærheden af hestens næsebor, så skal du lægge mærke til om hesten har svært ved at spise, eller komme af med gødningen. Læg også mærke til om der kommer udflåd ud af det ene eller begge næsebor, og prøv om du kan se ind i hestens mund.  Kontakt dyrlægen, og fortæl om problemet. Måske trænger hesten til en tandundersøgelse eller en endoskopi undersøgelse for at opdage hvad der er det underliggende problem, som kan være årsagen til den dårlige lugt. 

Begræns din mulekyssen til en gang eller to om dagen, og kun din egen hest. Du skal ikke gå hele staldgangen igennem og kysse alle hestene, det kunne være med til at sprede smitsomme sygdomme, som influenza og herpes. 

Kilde: Horsesidevetguide

Læs også artiklen: 8 tegn på en godt helbred i magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner