De sprang for Grand Prix kval (video)

20-10-2017 21:12

Britt Carlsen

Der blev bare redet til i omspringningen i Skibby HC Grand Prix kvalifikation her til aften i Boxen - målet var at nå top ti og en plads i morgensdagens store Grand Prix - og det lykkedes for endnu en dansker

De danske ryttere var helt suveræne i gårsdagens Grand Prix kvalifikation med tre danskere på de tre første pladser. I dag var der yderligere 10 pladser at ride om ved aftenens Grand Prix kvalifikation, og banebygger Bo Bak Andersen havde udfordret de 59 ryttere i feltet med en god bane. Alligevel er feltet så stærkt ved World Cup Herning at hele 17 ryttere red sig i omspringningen. 
Benedikte Rie Truelsen, som sejrede i gårsdagens juniorspringning, leverede et fremragende ridt, og hun var fejlfri i hovedspringningen, men desværre fik hun og Cassina Z et nedslag i omspringningen og det betød de lige netop sluttede udenfor præmierækken.

Igen i dag red Lars Bak Andersen sig ind på en topplacering, i dag var det efter to fejlfrie ridt på den imponerende Quel Filou, og de sluttede på 10. pladsen. Michael Aabo og Its the Senator sikrede sig en plads i morgendagens Grand Prix-klasse med en dobbelt 0-runde og en placering om nr. 9.

Vinderen af Skibby HC Grand Pri tour blev hollandske Robert Vos, som med Carat e. Cardento kappede næsten to sekunder af Jens Baackmanns tid med Carmen. 

Se resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner