De første danske juniorryttere har redet

10-07-2013 17:53

Ved EM i dressur for junior- og ungryttere i Compiegne, Frankrig, har nu også to danske juniorryttere været i ilden

Copyright Ridehesten.com
Caroline B. Schmidt og Donna Charian.

For både junior- og ungrytterne gælder det, at første halvdel af holdet rider i dag onsdag og anden halvdel torsdag. Afgørelsen for europamesterskabet for hold falder således imorgen, hvor der står tre holdmedaljer på spil i hver kategori.

I juniorholdets første afdeling blev Danmark repræsenteret af Caroline B. Smidt med Donna Charian e. Blue Hors Don Schufro / Rotspon og Amanda Overgaard med Horsebo Smarties e. Gribaldi / Ramiro's Bube (opdr. Helle Kristiansen). Caroline og Donna Charian har i skrivende stund lagt sig på en delt femteplads med 67,811%. Desværre for Amanda glemte hun programmet to gange og mistede der nogle point, men til trods for det holder hun og Smarties sig foreløbigt indenfor feltets bedste halvdel med 65,405%. 

Efter de to første danske juniorryttere har været på banen, ligger holdet på en fjerdeplads, mens føringen indtages af Tyskland efterfulgt af Holland og Østrig. Det er Emilie Holm Toft og Alexandra Sørensen, der repræsenterer det danske juniorhold imorgen, hvor afgørelsen i holdkonkurrencen falder for både junior- og ungrytterne.

Se klassens resultat HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner