Danskere i Oslo

18-10-2014 18:42

En gruppe danske spring- og dressurryttere er denne weekend draget nordpå til Oslo Horse Show, hvor det er blevet til flere placeringer i begge discipliner

Copyright Ridehesten.com
Sandbæk's Camry - her redet af Cathrine Larsen tilbage i 2010.

Torsdag startede for danskernes vedkommende med en flot tredjeplads i Prix St. Georges til John Hvalsøe Saul på DV-hesten Sandbæk’s Camry e. Carano/Landau (opdr. Eigil Kirkegaard Nielsen) med en score på 68,158%. Også i fredagens Intermediaire I snuppede ekvipagen en tredjeplads, denne gang med 67,553%.

I fredagens tostjernede 140 cm klasse blev dwet til en niendeplads til Ann Langgaard på Indigo e. Irco Mena med nul fejl i tiden 62,68 sek., mens landsmanden Malene Lykke Nielsen kom ind på en 10. plads på Acorada 13 e. Acorado II efter en fejlfri runde i tiden 64,36 sek.

Dennis Fisker opnåede fredag en tredjeplads i Grand Prix Special på DV-hesten Mirage Rishøj e. Milan/Rawage Quintus (opdr. Stutteri Rishøj v/ Kirsten Jensen) med 64,020%.

Lørdag har Simon Yde og Diblesse e. Clinton springet sig ind på en niendeplads i den tostjernede Grand Prix (145 cm) med fire fejl i tiden 73,13 sek.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner