Danske springryttere til tops i Polen

07-06-2019 19:43

Camilla Tiefensee Schrøder

Andreas Schou og den 8-årige hoppe Quinette Ask vandt en flot sejr i dagens CSI3*-rankingklasse ved Baltica Equestrian Spring Tour i Ciekocinko, Polen. Søren Pedersen, som er til start i Poznan, blev placeret i CSI4*

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou, som driver Absolute Horses sammen med sin bror, Christian Schou, vandt en rankingklasse i Ciekocinko i dag. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med sikker afstand til nærmeste konkurrent i omspringniningen sikrede den danske springrytter Andreas Schou sig førstepladsen i dagens højeste klasse, CSI3* 145 cm ved det internationale springstævne i Ciekocinko, Polen.
Det flotte resultat opnåede han på den kun 8 år gamle hoppe Quinette Ask e. Favorit Ask/Quasimodo Z (opdr. Stutteri Ask), som smukt sprang to fejlfri runder og sluttede i tiden 35,56.
Næstbedste rytter var canadiske Brian Walker, som stoppede uret på 37,49 sekunder.

I går blev det også til to danske placeringer ved stævnet, da Rikke Haastrup kom på andenpladsen i CSI3*Gold Tour 145 cm med Townhead Ballulah e. Cartani/Tabasco la Silla (opdr. Stald Mak/Martin Schougaard), og Maria Hjorth Frederiksen kom på tredjepladsen med Duble e. Diamant de Semilly/Equest Carnute (opdr. Carsten Carstensen). Begge ryttere red fejlfrit.

Se resultatlisterne fra Ciekocinko

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen og Sandro S Bella. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

CSI4*-placeringer til Søren Pedersen
En anden dansk rytter, der er til start i Polen, er den tysk-baserede Søren Pedersen, som har redet sig til to flotte placeringer i de firestjernede klasser ved stævnet i Poznan i dag. I Big Tour 150 cm blev han nummer fire med to fejlfri runder på Sandro S Bella e. Sandro Boy/Chacco-Blue, og i 140 cm-klassen blev han placeret som nummer 13 med to fejlfri runder på Tailormade Diarca PS e. Diarado Carinue.


Se resultatlisterne fra Poznan

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner