Annika Knudsen Lorentsen
Fire springkonkurrencer sluttede World Cup Hernings program for 2025 i dag søndag, samt en enkelt dressurkonkurrence.
Den første springklasse på programmet var Helgstrand CSI1* Small Tour 125 cm, hvor der var hele 91 ekvipager til start. Af de 91 red 16 ekvipager fejlfrit i både første og anden fase, og den hurtigste af dem var danske Claus Hundebøl med den 14-årige For Joy e. For Fashion/Colman, som han red over målstregen i tiden 26,4 sekunder. Claus Hundebøl har haft et særdeles godt stævne ved World Cup Herning, hvor han har haft ni starter og blevet placeret i de otte af dem. De syv af placeringerne var endda i top-5, og det er blandt andet blevet til to sejre og tre andenpladser.
På andenpladsen i konkurrencen blev det hollandske Wim Vos med Checkpoint Chacco e. Chacco-Blue/Ferregame, der var 0,6 sekunder langsommere end Claus Hundebøl. Tredjepladsen blev besat af en dansk rytter, nemlig Mia Thomassen med Rouska e. Vagabond de la Pomme/Im Special de Muze.
Laura Sargent bedst for junior
Efter den 1-stjernede small tour fulgte juniorrytternes afsluttende klasse, Freejump CSIJ-U18 140 cm, hvor der var 22 ekvipager til start.
Alle placeringer i top-5 blev besat af danske ryttere, og den bedste af dem var Laura Sargent, der sikrede sig sejren i sadlen på Castino-Drum vh Juxschot Z e. Cigaret JVH Z/Dantos. Laura var den eneste, der var fejlfri i både hovedrunde og omspringning.
Andenpladsen tog Emilie Sehested Boll med Madea e. Heartbeat/Racot (opdr. Herluf Christensen), mens Andrea Ryby med J Kannan de Revel e. Kannan/Quidam de Revel tog tredjepladsen.
På fjerdepladsen blev det Klara Mie Snebjørn Poulsen med Dubai de Soie e. Quaoukoura du Ty/Heartbreaker, mens Sascha Meldgaard Mortensen blev nr. 5 med Newlands Dzeko e. Diarado/Casir Ask (opdr. Josefine Kasaya Newlands).
U25-sejr til Fensholt
Eftermiddagen i Jyske Bank Boxen bød på Kingsland EY cup U25 GP 145 cm, og her mødtes 31 ekvipager i kampen om sejren.
Det lykkedes tre ekvipager at ride fejlfrit i hovedrunden, og dermed skulle de ride om sejren i omspringningen. Her var der ingen tvivl om, at Frederik Fensholt og Take A Chance On Me Z e. Taloubet Z/Aldatus Z var bedst, da de red fejlfrit i tiden 33,71 sekunder.
Andenpladsen tog finske Aura Vasama med Comme With Me VA e. Comme Il Faut/Casall med en fejlfri omspringning i tiden 42,11, mens irske James Connors Smyth med Dia Chapila PS e. Diaron/Chacco-Blue blev nr. 3 med fire fejl i tiden 37,03 sekunder.
Haastrup bedst i 1-stjernet Big Tour
I Pavo Arena M sluttede dagen med Helgstrand Dressage CSI1* Big Tour 140 cm, hvor der var 23 ekvipager til start. Bedst af dem var danske Rikke Haastrup med Little Limbo e. Comme Il Faut Plus/Casilius, da hun som den eneste var fejlfri i både hovedrunde og omspringning.
Andenpladsen tog tyske Hannah Blandfort med Tara Levista e. Otangelo/Levisto, mens Bruco Goodin fra New Zealand tog tredjepladsen blev Calanique Z e. Casanova/Cartoon 21 (opdr. Glen Nielsen).
På fjerdepladsen blev det danske Christian Jansen med Narciso Blue e. Zirocco Blue/Numero Uno, mens danske Nete Pedersen Mylin med Empire 197 e. Edgar/Falkner tog femtepladsen.