Danske sejre i Maarsbergen

02-07-2023 21:17

Annika Knudsen Lorentsen

I denne weekend er det lykkedes flere danske militaryryttere at sikre sig placering i hollandske Maarsbergen, og det er blandt andet blevet til flere sejre

Copyright Ridehesten.com
Peter Flarup øverst på podiet, og Aistis Vitkauskas ved siden af podiet. Foto: Maarsbergen Horse Trials
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere danske militaryryttere har i denne uge været til start i Maarsbergen, Holland, og i CCI2*-S lykkedes det Simone Vinther at sikre sig sejren. Det gjorde hun i sadlen på Gavnholts Belle Selina e. Atterupgaards Seebach/ De Noir 3 (opdr. Stutteri Gavnholt) med samlet 25,9 strafpoint. Ekvipagen var fejlfrie i terrænet og på springbanen, og i dressur red de til flotte 74,091 procent. 

Sejr i 4-stjernet
I stævnets sværeste konkurrence, CCI4*-S, blev det ligeledes til en dansk sejr. Her var det Peter T. Flarup der tog sejren i sadlen på hans OL-hest Fascination e. Favorit Ask/ Lando (opdr. Jørn-Ove Jørgensen). Ekvipagen sluttede med 42,1 strafpoint. På springbanen var de fejlfrie, mens de red til 71,548 procent i dressuren. I terrænet blev det til 13,6 fejl på den krævende bane, der gav mange fejl til de deltagende ekvipager. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I samme klasse blev den danskavlede hest Commander VG e. Come Back II/ Abantos (opdr. M & B Kløve-Mogensen) placeret som nr. 4. Det gjorde han med den danskbosatte rytter Aistis Vitkauskas, der starter for sit hjemland Litauen.

Alle resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner