Thomas Bach Jensen
Med et rent 9,00 kvalificerede den smukke danskfødte holstenerhingst Diarado e. Diamant de Semilly / Corrado I (opdr. Klaus Tingholm Kristensen) sig igår til det tyske Bundeschampionat i springning redet af den unge Bastian Freese, om rider for Stall Schockemöhle. 5-årige Diarado blev i 2007 kåret i det tyske holstenerforbund som årets fløjhingst i Neumünster og blev solgt til en partnerskab af Paul Schockemöhle, Joop van Uytert og Holstenerforbundet. Ved materialprøven scorede Diarado over 150 point i springning og er siden kåret i utallige avlsforbund og har påbegyndt en betydelig beskelerkarriere med en meget flot første følårgang i 2009. Diarados danske opdrætter Klaus T. Kristensen har i mange år ejet DV-sølvmedaljehoppen Linette e. Lancier, som har haft en succesfuld karriere i springsporten under Linnea Ericsson, der er netop nu er meget aktuel med Linette tredje datter Unesca e. Cassini II. Unesca opnåede i DRF's championatskvalifikation i Ballerup 9,2 point og starter om tre uger ved Falsterbo Horseshow.