Danske Chianto kan vinde millionen

31-01-2011 08:55
Den canadiske springrytter John Pearce og hans danske skimmel Chianto går efter sejren i Phizer 1 million USD Grand Prix
Copyright Ridehesten.com
John Pearce og Chianto (Foto: Ridehesten.com).

- Chianto føles vidunderlig! En lang pause efter VM-finalen har gjort ham godt og hvis han kan holde sin nuværende form, så kan han godt gå hen og vinde Phizer millionen, udtalte canadiske John Pearce efter sin Grand Prix sejr i weekenden. SmartPak Grand Prix i Calfornien havde 33 startende deltagere. Den 51-årige canadiske John Pearce syntes, at være i mindst lige så god form som sine heste, for han vandt ikke blot førstepladsen til 25.000 USD med sin danske hest Chianto e. Carano/Primus X (opdr. Annette M. Nielsen), men tog også andenpladsen med sin hest Son of a Gun! Denne Grand Prix klasse er en af to kvalificerende klasser til Phizer One Million stævnet i New York til September, hvor John Pearce deltog sidste år og blev nr. 3 med DV-hesten Chianto. Han håber på, at han og Chianto kan komme tilbage i år og vinde.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner