Dansk sejr i CCIYH3* i Belgien

09-08-2022 06:47

Christine Krogh Frausing
Skribent

I Waregem, Belgien, har to danske ryttere denne weekend været til start ved et internationalt militarystævne, hvor Casper Rasmussen vandt CCIYH3*

Copyright Ridehesten.com
Casper Rasmussen vinder CCIYH3*. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I forgående uge var de to danske ryttere, Casper Rasmussen og Peter Flarup til start ved det internationale militarystævne i Waregem, Belgien. 

Casper Rasmussen havde 3 heste til start ved stævnet, og i CCIYH3* vandt han med hoppen Chaccadee e. Bøgegårdens Chacco Lido/ Landjonker. De red deres dressurprogram til 67.739%, hvilket bliver 32,3 omregnet til straf. Desværre fik ekvipagen lidt fejl på springbanen, der betød at de forud for terrændelen havde 41.5 i straf.

Copyright Ridehesten.com
Casper Rasmussen og Chaccadee under ridebanespringningen. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Da rytterne skulle ride i terrænet søndag, var det dog ikke mange der gennemførte, og med en fejlfri tur for Casper og Chaccadee, kunne Casper Rasmussen derfor køre hjem med sejren i klassen. 

Derudover havde Peter Flarup  4 heste til start, heraf gik 3 af dem CCI3*-S, hvor vallakken Impressed e. Zambesi TN/ Lauriston blev placeret som nr. 11. Ekvipagen havde haft et stabilt program i dressuren, hvor de red til 68,810%, der giver 31,2 i straf, samt en fin fejlfri tur på springbanen, men desværre sneg der sig lidt fejl ind i terrænet, og derfor endte de samlet på 42,0 straf. 

Se resultater fra stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner