Britt Carlsen
To danske ryttere, Benedicte Kejlberg og Nicklas Toelstang deltog i dagens Pony Grand Prix-finale i Falsterbo. Nicklas og Paing de Max fik desværre et stop i hovedspringningen, men Benedicte og Little Mystery klarede den udfordrende bane fejlfrit og kom i omspringning med tre svenske ryttere. To svenskere var fejlfrie og Benedicte Kejlberg fik et ærgerligt nedslag, men hun sluttede på tredjepladsen. Vinder blev Julia Johansson og Parisienne.