Dansk holdsejr i Barcelona!

19-09-2010 19:24
Det danske landshold i springning har idag i Barcelona redet sig helt sensationelt ind i Superligæn ved at vinde Nations Cup
Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Uno's Safier (Foto: Ridehesten.com).

Mens Karina Rie Truelsen blev udset til at repræsentere Danmark i lørdagens Grand Prix, hvor hun opnåede en flot andenplads, skulle Emilie Martinsen, Tina Lund, Andreas Schou og Thomas Sandgaard repræsentere Danmark i nationsspringningen søndag. Holdet lagde stærkt ud og tog føringen foran Canada efter første runde, hvor Tina og Andreas begge var fejlfrie og Emilie og Thomas blot havde et enkelt nedslag. I anden gennemridning fik Andreas og Uno's Safier 8 fejl, mens Emilie med Caballero og Thomas med Rubber Ball begge var fejlfrie. Canada kunne stadig true danskerne, men da erfarne Ian Miller fik et nedslag i starten af anden gennemridning, var Nations Cup afgjort uden, at Tina med Zamiro behøvedes at ride. Danskerne havde vundet! På det tidspunkt Ridehesten.com havde kontakt til Barcelona, sad det danske hold til pressemøde.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner