Dansk hest har succes i udlandet

10-06-2024 12:05

Den danske hest Puma HS, der tidligere gik under navnet Usher, og som er avlet, uddannet og solgt af Peter Moos Tribler, har stor succes under sin nye rytter i udlandet

Copyright Ridehesten.com
Puma HS, der dengang gik under navnet Usher med Peter Moos Tribler i sadlen. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø.

I weekenden vandt den danskavlede Puma HS e. Untouchable/ Party Dance (opdr. Tribler Equestrian) CSIO Grand Prix i Luxemborg med sin nye spanske rytter Sergio Alvarez Moya i sadlen. Hesten er den dag i dag ejet af Hugo Simon fra Østrig. Det er ikke første gang, at den danskavlede hest gør sig udemærket i international springsport, da den tidligere har været placeret på andenpladsen i $1.000.000 Queen Elizabeth II Cup 160 cm Grand Prix. 

Peter Moos Tribler glæder sig over resultatet, og fortæller om fremtidens stjerner: – Vi er i den heldige situation, at vi netop disse dage venter på vores femte føl, som er en helsøster/bror til Puma HS. Så vi glæder os rigtig meget til at se, hvad fremtiden bringer. 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø.

Den nu 11-årige Dansk Varmblodsvallak Puma HS startede sin karriere tilbage som 4-års med Peter Moos Tribler i sadlen. Her deltog parret i championatsfinalerne for 4-års heste, og herefter blev vallakken solgt til Jürgen Krackov, hvor hesten fik sin internationale debut i 2020. I 2022 blev vallakken så solgt til nuværende ejer Hugo Simon, og i den forbindelse startede Sergio Alavrez Moya sin karriere med hesten. 

Du kan se resultaterne af klassen her. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner